10 gode råd til at pakke din kuffert
Du står klar til at skulle afsted på rejse inden længe. Det er derfor ved at være tid til at pakke din kuffert, men hvordan skal det nu egentlig gøres?
Der er selvfølgelig den idiotsikre måde, hvor du tager 3 sæt tøj og klasker sammen i tasken og håber på det bedste. Hvis du kun har brug for 3 sæt tøj på turen, kan det selvfølgelig gå an. Hvis du derimod skal afsted på en længere rejse og har brug for en masse forskellige sager i din kuffert, bliver du nødt til at organisere din bagage korrekt.
Her i artiklen vil vi gerne give jer 10 gode råd til, hvordan du kan pakke din rejsetaske, så du er sikker på at have det hele med.
Betragt pakningen som et spil tetris
Har du en helt ordinær kuffert, er det en rigtig god idé at betragte pakningen af din bagage som et slag tetris. For at undgå, at det hele bare ligger ovenpå hinanden, kan du udnytte, at dine t-shirts er små i forhold til trøjer, og derfor kan lægges som et lag for sig.
Den bedste fremgangsmåde er at rulle dine store ting sammen (bukser, trøjer, kjoler osv.) og lægge som en bund i tasken. På den måde kan du udnytte din plads 100% og stable resten af dit tøj videre ovenpå.
Begræns dit udvalg
Du kender selvfølgelig følelsen af, at der kan være al slags vejr på turen, og derfor må du hellere helgardere dig ved at pakke 10 trøjer, 10 par bukser, 10 t-shirts, 10 par underbukser, 10 par strømper osv. You know what I mean. Hvis du står i denne situation og pakker så meget, må du lige tænke dig om en ekstra gang. Har du brug for så meget tøj?
Den letteste og mest effektive måde at pakke sin kuffert på, er at begrænse mængden af bagage, du skal have med.
Fyld dine sko ud med strømper
Dette er en win-win. Hvis du har dine sko liggende i din kuffert uden at have støtte indeni dem, vil de typisk være helt klemt sammen, når I kommer frem til jeres destination. Hvis du derimod ruller dine strømper sammen og fylder skoene ud, vil du både spare plads, men også forhindre, at dine sko er sammenkrøllet. Win-win.
Vælg neutralt tøj
Ved at vælge neutralt tøj, er du sikker på, at du har tøj, som passer sammen, når du er afsted på rejsen. Derudover skal du også passe på med at udvælge din bagage ud fra tøjsæt, da du højt sandsynligt pludselig står på turen med et par bukser, som ikke passer sammen med din top fra et andet tøjsæt.
En god fremgangsmåde er at hive alt dit tøj ud fra skabet, smide på sengen og derefter nøje udvælge, hvilke tøjsager, du gerne vil have med på turen. Det kan godt virke lidt for organiseret, men du vil takke dig selv, når du står i et andet land og har det helt rigtige tøj med.
Sørg for at fordele vægten i kufferten
Der er nok ikke noget værre end en kuffert, som kører helt af H til, fordi du har placeret alle dine tunge ting i den ene side og lette i den anden. Sørg for at dit tunge tøj skaber bunden i kufferten, så du har en naturlig vægtfordeling og kan trække din kuffert uden problemer.
Brug poser til dine toiletsager
Hvis du tager toiletsager med på turen, så sørg for at pakke dem ind i poser. Når du er oppe i flyet (såfremt du skal flyve) er der et anderledes lufttryk, som gør, at dine beholdere har en irriterende tendens til at presse sit indhold ud af sig. Man kan sige, at du hellere vil stå på turen med 80% af din tube og 20% i posen end halvdelen af tuben og resten i fordelt i hele din kuffert.
Lav en god research af destinationen
Det hjælper dig selvfølgelig ikke særlig meget, hvis du skal til Alaska men pakker tøj til Tyrkiet. I de fleste tilfælde kan du spare meget plads i kufferten ved at undersøge, hvilken slags vejr, du kan forvente på destinationen. På den måde undgår du også at pakke flyverdragten med, når du alligevel skal ligge ved poolen hele dagen.
Brug en pakkeliste
Nu har vi brugt en del punkter på at få dig til at pakke mere minimalistisk. Men det betyder selvfølgelig ikke, at du skal udelukke alle mulige andre ting, bare for at få plads til mere tøj. Der skal nemlig være plads til rigtig mange forskellige ting i din bagage. Her på RejseHjælp har vi lavet en pakkeliste, som du kan tage i brug, når du skal pakke din taske. Du kan finde tjeklisten her
Pak din bagage i god tid
Du skal selvfølgelig ikke pakke din kuffert en måned før og heller ikke et minut inden. Sørg for at pakke din kuffert på et tidspunkt, hvor alt dit ønskede tøj er blevet nyvasket og du ikke pludselig kommer til at mangle tøj i hverdagen ved at pakke dem ned til rejse.
Vælg en outstanding kuffert
Dette er nok ikke så meget et råd til at pakke din kuffert, men mere til at vælge den rigtige. Det er sådan, at 95 % af alle rejsende render rundt med en sort kuffert. Det er et kæmpe problem, hvis du f.eks. mister din kuffert eller står og venter på den ved kuffertkarussellen. Her er det meget mere praktisk, hvis du vælger en kuffert, som skiller sig ud fra de andre og du derved har lettere ved at kende den.
Vi håber I kunne bruge disse råd til at pakke kufferten. Det har i hvert fald gjort os en del gavn 🙂
Har I andre gode tips til at pakke kufferten, må I meget gerne smide en kommentar herunder! Desuden kan I finde et opsummeret indlæg her.
Nu har du fået styr på at pakke din kuffert rigtigt, så mangler du bare et sted af tage hen eller noget af opleve. Find inspiration til oplevelser på find-oplevelsesgaver.dk.
3 Responses
[…] tøj for lidt end et for meget. Dette gælder både for håndbaggage og indchecket baggage. Læs her hvordan du pakker en kuffert til perfektion. På den måde kan du også have flere souvenirs med […]
[…] det tøj, du skal have med på din ferie, men mangler hjælp til at pakke det? Så kan du læse dette indlæg, hvor vi giver 10 gode råd til at pakke din […]
[…] skal helst ikke bruge for lang tid i lufthavnen. Det er ikke af denne årsag, at man pakker kufferten. De 2 timer, som flyselskaber og dine forældre anbefaler, at du skal være der før gaten åbner, […]