10 lifehacks du kan bruge på rejsen

10 lifehacks

Alle elsker lifehacks og alle elsker rejser. Når de to ting kombineres, bliver det så godt, at det ikke kan beskrives med ord. Så jeg undlader at prøve.

Her i indlægget vil jeg gennemgå 10 lifehacks, som du kan gøre gavn af, når du skal ud at rejse. Der er både lifehacks til før rejsen og undervejs. Tag inspiration i det og brug, hvad du kan bruge.

Sæt dig ved vingen

Har du let ved at blive “flyvesyg”, kan du sørge for at reservere et sæde ved vingen. Vingen er det centrale punkt for flyets akse, og derfor er der naturligvis ingen op og ned bevægelser, når du sidder lige ved siden af vingen. Ergo vil du ikke opleve en masse bevægelser, som kan fremprovokere lidt opkast.

Marker din kuffert

Er din kuffert almindelig størrelse? Og sort? Ja, så ligner den sgu nok de 10.000 andre kufferter, som også venter på at blive samlet op af sin ejermand. Hvis din kuffert er sort, bør du nok overveje at købe et kuffertmærke eller kuffertrem, så du kan markere din kuffert og let identificere den. Næste punkt er et endnu bedre alternativ.

Lad vær at checke din kuffert ind

Hvis din kuffert opfylder målene for håndbagage, så tag den da med der i stedet for. Der er ingen grund til at checke din kuffert ind og stå unødvendig og vente i 20-30 minutter ved kuffertbåndet. Hvis du dog skal på en rigtig lang rejse, og har en kæmpestor kuffert med, kan du naturligvis ikke undgå at skulle checke den ind.

Læs også:  Top 5 ting du må opleve i Zanzibar

Forsegl dine flasker

Har du småflasker (naturligvis med under 100 ml væske) med i bagagen, bør du forsegle dem godt og grundigt. Der er intet værre end at stå i den længe ventede sol for herefter at opdage, at din balsam er sprunget i luften og du nu har ødelagt al din makeup.

Et smart trick er at tage noget et stykke plast og smide henover toppen, inden du skruer låget på. På den måde er du i hvert fald dobbelt så sikker. Eller i hvert fald i teorien.

Tag lette sko på til security

Alle hader security. Du ender altid med at stå bag ved et ungt par, som tilfældigvis begge har Converse sko på. Ja, du ved, de høje Converse sko. De skal naturligvis bindes op, før I kan komme videre i livet. Og ikke nok med det, så har du et par sure ældre mænd bag dig, som står og tripper, fordi du er for langsom.

Så ja – tag et par lette sko på, så du hurtigt kan slippe ud af dem og komme gennem security.

Og i forlængelse af denne, bør du også tage alle dine småting og smide i din håndbagage. Mobil, bælte, pung o.lign. Smid det hele i.

Gå undercover når du køber flybilletter på nettet

Tag at gå i privat tilstand i din browser, når du køber flybilletter på nettet. Hvis du tidligere har kigget på en bestemt flytur, kan (og de gør det) flyselskaber finder på at sætte prisen op, fordi de ved, at du sandsynligvis vender tilbage igen.

Bruger du Chrome kan du bruge genvejstasten Ctrl (på mac CMD) + SHIFT + N for at åbne en ny fane i privat tilstand.

Læs også:  Rejs og oplev mere med din partner og få et bedre forhold

Spar på pladsen i kufferten

Du kan optimere pakningen af din kuffert ved at rulle dit tøj i stedet for at smide det hele i. Forestil dig, at din pakning er et spil tetris, og du har en masse brikker som absolut skal med. Ellers dør du.

Gem din Google Maps offline

Bruger du Google Maps app’en på din smartphone, kan du skrive ‘ok maps’ i søgefeltet for at gemme din nuværende map. Dette er perfekt, hvis du f.eks. render rundt i storbyen, og måske ikke har konstant 3G eller WiFi på mobilen.

Tag en tom flaske gennem security

I stedet for at købe en vand efter security, kan du tage en tom flaske med og fylde den så snart du har passeret security. Hvem gider betale 30 kr. for en flaske vand i lufthavnen?

Tag en stikdåse med

Vær en helt for en gangs skyld. Alle vil elske dig, hvis du tager en stikdåse med. Det er nemlig sådan, at alle lokaler i hele verden har netop én stikkontakt for lidt. Det er også en tommelfingerregel.

Okay – det blev til 11 punkter, men I kan sikkert bruge de fleste af dem.

Har du nogle specifikke lifehacks du bruger på din rejse? Smid dem da herunder i en kommentar, så vil vi tage dem med i indlægget.

 

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *