40 turistfælder du skal passe på
Flyet er lige landet, og I træder ud i et nyt land. Enten for første gang, eller endnu engang. Uanset hvad, er det altid rart med ferie. Men det er ikke kun rart for de besøgende turister. De lokale nyder også godt af det. Enten fordi I køber souveniers, eller fordi de er skruppelløse og frarøver jeres værdier.
Her er en liste med 40 fælder man kan komme ud for, og hvor i verden man kan.
Bemærk at stederne det kan ske står anført som ‘typisk’. Det betyder ikke at alle vil snyde dig, men fortæller hvor man typisk kan støde på den slags. Det udelukker selvfølgelig ikke at det også kan ske andre steder. Så vær opmærksom.
Bedrageri på gaden
På gaden er du mest udsat for flest former for bedrageri. Og lommetyve som bare går direkte og hårdt på – så skjult pungen.
Venskabs armbåndet
En person vil gå dig i møde og tilbyde dig et venskabs armbånd. Uanset hvad du siger, vil de prøve at tage dit håndled og give dig den på, hvorefter de spørger efter betaling. Det kan også bruges som distrahering imens deres partner stjæler fra dine lommer eller taske.
Typisk i Paris, Rom, Barcelona og Cairo.
En rose til din kære
En mand vil gå hen til dig imens du er sammen med din kæreste, og tilbyde hende en rose. Derefter vil han bede dig betale en urimelig pris for rosen, og få dig til at føle dig en dårlig kæreste hvis du nægter.
Typisk i Paris, Rom og Barcelona.
Den fundne ring
En kvinde vil smide en ring foran dig, og spørge og du tabte den. Når du siger nej, inspicere hun ringer og beviser overfor dig at det er rigtig guld (det er det ikke). Hun vil så tilbyde dig at købe den for en pris langt over hvad den er værd.
Typisk i Paris.
Den kastede baby
En kvinde går p til dig og kaster hendes baby (typisk en dukke) i dine arme. Imens du er chokeret og optaget af at holde “barnet”, vil hendes partner gennemrode dine lommer eller taske.
Typisk i Rom.
Gadespil
En mand spiller et spil som “gæt hvilken kop kuglen er under” eller et magisk trick på en sidegade. Rundt om ham står hans partnere og ligner nysgerrige folk der ser spillet eller tricket. Det tricker ens nysgerrighed så man selv går hen og kigger. Imens man er distraheret og koncentreret på performeren, stjæler hans partnere fra dine lommer eller taske.
Typisk i Paris og London.
Den tabte pung
En tom pung bliver smidt på jorden. Når du går forbi den vil dine instinkter få dig til at mærke efter at din egen er hvor den bør være. En observatør vil holde øje med hvor du mærker efter, så vedkommende ved hvor pungen er når han eller hun stjæler den længere nede ad gaden.
Typisk i Rom og Ukraine.
Skidt på din jakke
En person vil med vilje spilde noget på din jakke – alt fra ketchup til falsk fuglelort. Dette kan være i det skjulte, eller ved uheldigt at støde ind i dig. De vil bemærke det, og hjælpe dig med at fjerne det. Så snart de har hænder på din jakke, stjæler de hvad du end har i lommerne.
Typisk i Buenos Aires og Rio De Jainero.
Skorenseren
En mand vil tabe hans sko børste foran dig. Når du samler den op til ham, vil han takke dig ved at rense dine sko. Selvom det kan ligne en gratis handling som tak for hjælpen, vil han forlange penge for ydelsen.
Typisk i Instanbul.
Dame der sælger Rosmarin
En gammel dame vil tilbyde dig en kvist rosmarin, som tegn på venskab. Dernæst vil hun tage din hånd, og muligvis tilbyde at læse din lykke. Dernæst vil hun kræve penge for det. Skulle du nægte, vil hun begynde at forbande dig og din familie.
Typisk i Madrid og New Delhi.
Fotografen
Når du står og tager billeder (typisk når et par tager billeder af hinanden), vil en venlig-udseende lokal komme og tilbyde at tage et billede af jer sammen. Det aller bedste der kan ske, hvis I er heldige, er at I får et billede sammen. Ellers kan I risikere at han vil forlange betaling for det. I værste tilfælde, vil han stikke af med kameraet.
Typisk i Europa.
Musikeren
En venlig og entusiastisk mand vil fange din opmærksomhed når du går forbi, og vil bede dig tjekke hans musik, før han rækker dig – hvad der ligner – en gratis CD. Han vil så fortælle at du vil gøre ham en kæmpe tjeneste ved at spille musikken i din hjemby. Når du accepterer CD’en, vil han forlange penge for den. Hvis du nægter, vil han og hans venner intimidere dig indtil du betaler.
Typisk i New York.
Narkehandleren
Taxachauffører eller Tuk-Tuk chauffører vil nogengange tilbyde dig narko eller andre stoffer, hvis du er på vej til en fest (typisk Full-Moon Party), eller en tur i byen. Skulle du acceptere dem, vil der rent tilfældigt komme nogen betjente forbi og afsløre dig. De vil forlange at du betaler en stor bøde, hvis du vil undgå fængsel. Disse betjente er falske.
Typisk i Koh Phangan, Thailand.
På farten
Nu virker det nok som om, at man bare skal udvise lidt forsigtighed på gaden, så skal alt nok gå. Desværre, hvor der er vilje er der vej, hvilket vil sige at fuskere også arbejder andre steder. Som fx når du er på farten.
Den dyre taxa
Ja ja, alle taxaer er gerne dyre. Men nogen chaufførere vil udnytte din manglende viden om området, og køre diverse omveje, eventuelt ud på stærkt traffikerede veje. Nogen har endda ændrede tællere, hvor prisen stiger hurtigere end normalt.
Typisk i hele verden.
Natbussen
Nogen folk vil tilbyde rejsende at fra by til by virkelig billigt i en natbus. Desværre ender du op med at betale endnu mere end du normalt ville, da de har tendens til at rode dine ting igennem og stjæle værdifulde genstande.
Typisk i Bangkok.
Tab og ombytning
Taxachauffører, tjenere, butikekspidienter o.lign., vil “uheldigt” tabe dine byttepenge, og samle ens lignende mønter eller sedler op som er mindre værd end det de tabte.
Typisk i Asien.
Det punkterede dæk
Lånte biler er typisk rimelig åbenlyse, og kan gøre dig til et mål for lokale. De kan finde på at punktere dine dæk, så opsøge dig og tilbyde at skifte det gratis. Imens du er distraheret, vil deres partnere rode bilen igennem og stjæle ting af værdi.
Typisk i San José.
Lommetyveri i toget
Travle toge er et af de mest populære steder for lommetyveri. Folk står ofte tæt op af hinanden, hvilket gør det ret nemt for lommetyve at rode éns lommer igennem.
Typisk i Europa.
Flugt taxachaufføren
Når du ankommer til dit hotel fra lufthavnen, hjælper taxachaufføren gladeligt med at tage dine tasker ud af bagagerummet for dig. Han virker til gengæld til at have travlt, og hopper hurtigt ind i bilen og kører væk så hurtigt som muligt. Det gør han, fordi i bagagerummet har han efterladt en af dine mindre tasker som man ikke opdager er væk alt for hurtigt.
Typisk i Las Vegas.
Butikker og service
Du har klaret dig sikkert igennem gaden, taget en taxa uden at blive lænset. Tro ikke faren er ovre nu. Selv butikkerne kan have ufine hensigter.
Ekspedienten med telefonen
En ekspedient i en butik vil lade som om han eller hun snakker eller skriver sms imens du bliver betjent. Hvad personen faktisk gør, er at tage billeder af dit kredit kort, så de kan kopiere det senere.
Typisk i Barcelona.
Langsom optælling
En ekspedient tæller dine byttepenge ulideligt langsomt, og tager gerne pauser imellem, i håb om at du bliver utålmodig og tager hvad han eller hun nu står med. Desværre står de og tæller en sum som er lavere end det du egentlig skal have tilbage.
Typisk i Europa.
En fantastisk smykkehandel
En venlig Tuk-Tuk chauffør fortæller dig at din ønskede destination er lukket, og foreslår et andet sted du kan besøge. Når du ankommer, bliver du mødt af en anden venlig mand, som fortæller dig hvordan han køber diamander eller andre juveler fra den lokale butik, og sælger dem for langt mere hjemme i hans egen by. Deres mål er at få dig til at købe smykkerne, diamanterne eller sågar tæpper, efter du er blevet lovet de vil sælge for langt mere når du kommer hjem.
Typisk i Bangkok og New Dehli.
Den falske læge
En “læge” som holder fri, vil nærme sig dig og tilbyde at sælge dig nogen falske lægepapirer, lovende at du kan tjene en masse penge fra dem hvis du bruger dem til at få krav på rejseforsikring. Forsikringsselskaberne kender til det stunt, så det vil ikke virke.
Typisk i New Delhi.
De falske politimænd
Officielt udseende politimænd vil gå dig i møde, og forklare at der cirkulere falske penge i området, og at de er nødt til at se din pung. Når de returnere den til dig, vil der mange nogen penge fra den. De kan også finde på at spørge efter dit pas eller visa, og bilde dig ind at der er et problem, som kræver en betaling for at blive løst.
Typisk i Mexico City, Bogotá, Bucharest og Bangkok.
Den falske billet
Imens du står i kø til en billet, vil en officielt udseende (men falsk!) ansat tilbyde dig en dyrere billet, så du kan springe køen over. Det kan være fristende, men billetten er ugyldig.
Typisk i Paris og London.
Lokale og børn
Tro ikke at de lokale altid har rent mel i posen. Dette gælder også børn.
Den voldsomt venlige lokale
En venlig mand, som taler dit sprog, vil tilbyde at hjælpe dig med den forvirrende hæveautomat eller billet maskine. Hvad der ligner ren høflighed, er det ikke. De ser og husker din kode, til når de røver dig senere. Nogengange løber de også bare væk med dine kontanter.
Typisk i Europa.
Kortsælgeren
Nogen folk vil nærme sig dig, og prøve at sælge et kort. De åbner kortet i ansigtet på dig for at vise dig det. Det er ren distration imens andre stjæler fra dine lommer.
Typisk i Europa.
Tiggeren
En tigger, typisk en gammel eller gravid dame, vil prøve at få dig til at give nogen småmønter. Det er i sig selv ikke så farligt. Men der er fra tid til anden en lommetyv som ser hvor du opbevarer din pung.
Typisk i hele verden.
En gratis massage
En mand vil nærme sig dig imens du slapper af på stranden, og tilbyde dig en massage. Selv hvis du siger nej, vil han prøve at give dig en “gratis prøve”. Så snart han er begyndt, bliver han hængende i lang tid og forpester dig til du betaler en rimelig høj pris.
Typisk i Barbados og Bahamas.
Flirten
En attraktiv kvinde vil nærme sig en enlig mandelig rejsende, og starte en flirt. Hun vil spørge om han har lyst til at gå på en bar eller natklub med hende. Når natten er ovre, står han med en latterlig stor regning.
Typisk i Athen.
Advarsel imod lommetyveri
Lommetyve vil foregive at være hjælpsomme lokale, og fortælle at de lige har set nogen få deres pung eller telefon stjålet, og bede dig være forsigtig. De vil kigge efter hvor du tjekker op på din egen pung og mobil, og røve dig senere. De kan også sætte skilte op med samme advarsel for samme årsag.
Typisk i Europa.
Det ødelagte kamera
Nogen vil spørge om du vil tage et billede af dem og deres venner. Kameraet virker ikke, og når du giver dem det tilbage, vil de tabe det på jorden så det går i stykket. Hele gruppen vil så forlange penge til reperation, eller stjæle fra dine lommer under optøjerne.
Typisk i hele verden.
Ivrige Engelskstuderende
Udskyldigt udseende piger vil overhøre dig snakke Engelsk, og spørge om de må øve deres Engelsk med dig. Deres historie kan hurtigt blive en trist én, og de vil spørge efter penge. Samme teknik bruges også til at invitere dig til deres yndlingscafé for at returnere tjenesten. Når regningen kommer, er den uhyggelig dyr og pigerne stukket af.
Typisk i Shanghai, Beijing og Xian.
“Gratis” peanuts
En mand vil nærme sig dig når du sidder ved et bord, og tilbyde dig nogen peanuts ved at hælde dem på bordet. Så snart du rører én, forlanger han betaling.
Typisk i Rio De Janeiro.
Postkortet
Et barn der ser fattig ud, vil stikke en postkort og kuglepen i ansigtet på dig, og bede om hjælp til at skrive et kort hjem. Derefter vil han fortælle om hans fattigdom, og få dig til at få ondt af ham, i håb om at du giver ham nogen penge.
Typisk i Rom.
Underskrift til velgørenhed
En gruppe børn som ofte foregiver at være døve, vil bede dig underskrive en ansøgning til velgørenhed. Imens du læser hvad de vil have dig til at skrive under på, stjæler de fra dine lommer under deres udklipsholdere.
Typisk i Paris.
Sigøjnerbørn
En stor gruppe sigøjnerbørn omringer dig på gaden, og genere dig indtil du giver dem penge eller andre værdier. De kan også prøve at sælge dig en avis, og åbne den i ansigtet på dig for at stjæle fra dine lommer, imens du er distraheret.
Typisk i Rom, Milano og Florence.
På hotellet
Selv på hotellet er du udsat for fusk og bedrageri. Det er ofte ikke hotellet selv, men udefrakommende fuskere der kan udsætte dig for skrækkelige økonomiske overraskelser.
Det lukkede hotel
Din taxachauffør (som er med i bedrageriet), vil overbevise dig om, at dit hotel er lukket for revonering, men kender heldigvis et andet sted du kan være. Dette hotel er latterligt dyrt og i et skrækkeligt område. Der har også været tilfælde hvor disse hoteller har kopieret navne på populære hoteller for at nare turister til at tro de er landet det rigtige sted, samt at billederne på nettet er forkerte.
Typisk i Europa.
Falsk opkald fra receptionen
En identitetstyv vil ringe til dit hotelværelse og foregive at være fra receptionen. De vil fortælle der er et problem, og bede dig bekræfte dit kredit korts oplysninger. De ringer midt om natten, hvor det er mindre sandsynligt at du bare går ned og klarer det direkte istedet.
Typisk i hele verden.
Værelses kontrol
To personer, klædt som hotellets ansatte, vil banke på din dør for et rutine eftersyn. Imens den ene distraherer dig med samtale, stjæler den anden dine værdigenstande.
Typisk i Barcelona og Madrid.
Den falske takeaway menu
Bedragere vil sende en falsk takeaway menu ind under døren til dit hotelværelse i håb om, at du bestiller fra dem en aften hvor du ikke føler for at spise ude. Istedet for at modtage noget mad, vil du istedet modtage et brev fra banken, efter at de har kopieret dit korts oplysninger og blanket dig af.
Typisk i USA.
Kilder til artiklens indhold..
- ricksteves.com
- lonelyplanet.com
- wikitravel.org
- gov.uk/knowbeforeyougo
- usembassy.gov
- scambusters.org
- travel.cnn.com
- thesavvybackpacker.com
Skrevet af Jonas fra KanLeveUden.dk
Haha, der er mange af disse ting, man kan nikke genkendende til. Især det I beskriver under “bedrageri på gaden”. Overraskende nok har jeg aldrig mistet noget værdifuldt på en ferie endnu – håber det fortsætter sådan! 🙂