De 5 bedste lande i verden at lære sprog i

Har du før overvejet muligheden om at lære et nyt sprog? – Hvorfor så ikke spring ud i det og gør det mens du rejser ud og oplever verden!
Lige meget hvilket sprog du er interesseret i at lære mere om, kan du med det rette sprogkursus fordybe dig i sproget, samtidig med du får en unik mulighed for at udforske landet og møde befolkningen på en ny måde.

En sprogrejse vil åbne op for din horisont, og du vil selv opleve hvor anderledes verden er, hvis du kan tale sproget.

Som det første, skal du dog vælge, hvilket sprog du vil kaste dig over.  Derefter kan du undersøge dine muligheder dybere og finde frem til lige præcis hvilket land, der tilbyder dig det helt rette mix af udfordringer og underholdning, så du får det fulde udbytte af din sprogrejse.

Fordelene ved en sprogrejse:  

Ud over at være den perfekte undskyldning for at rejse ud i verden, er du også sikret at få en masse med hjem i bagagen, hvis du opgradere din næste ferie til en sprogrejse med EF.
Du vil med garanti lære en masse værdifulde ting om livet og dig selv under din tur, samtidig med du møder nye venner fra hele verden. Og så skader det heller ikke at det pynter gevaldigt på dit CV.

Men det kan være svært at vælge den helt rigtige rejsedestination. Derfor kommer vi her med 5 forslag til, hvor i verden du kan starte, hvis du ønsker at forbedre dine sprogkundskaber eller lærer et nyt helt sprog fra bunden:

Spanien 

Ah España! Spanien er en af danskerne favorit destinationer, og med god grund. Med både verdenskendt specialretter, smukke storbyer og funklende have, er Spanien som skabt til ferie. Det er dog ikke den eneste grund til at lære sproget. Spansk er også mange latinamerikanske landes officielle sprog, og det næstmest talte modersmål i verden.
Spansk er et godt sted at starte, hvis du vil lære et helt nyt sprog. Det er færre grammatiske regler, og da ordene bliver udtalt, som de bliver skrevet finder mange dette sprog lettere at lære. På en sprogskole i spanien, vil du helt sikkert hurtigt gøre fremskridt.

Læs også:  Brug din ferie på at lære noget nyt (f.eks. male).

England 

Engelsk er det mest udbredte sprog i verden, og er uundgåeligt i de fleste internationale sammenhænge.
Derfor drømmer mange om at forbedre deres engelsk evner, og den mest oplagte måde er ved et engelskkursus i england.
Uanset om du har en drøm om at opleve det idylliske landsbyliv eller leve storbylivet i London, vil du hurtigt mærke at dit engelske bliver bedre og mere flydende, hvis du studere her. Du er nemlig nødt til at lære hurtigt, for at kunne følge med de snaksaglige briter.
Samtidig tilbyder landet både strand, bjerge og masser af muligheder for underholdning, så der er rig mulighed for at få nye oplevelser mens du øver dig på dit engelske.

Australien 

Hvis du virkelig har forelsket dig i ideen om blive bedre til engelsk, men gerne vil opleve en hel anderledes verden end den du kender hjemmefra, bør du overveje solrige Australien.

Australien har noget for alle, men landet er som skabt til de eventyrlystne.
Du får heldigvis masser af muligheder for at opleve vildnisset, ride på bølgerne og leve som ægte ”Aussie”, også selv om du vælger at bruge en del af dit tid på et engelsk kursus her. Det australske folk er kendt for deres afslappet holdning og åbenhed, så du vil nemt kommer i dialog med de lokale og få nye venner.

Frankrig 

Bare indrøm det; at lære fransk er den undskyldning du har ledt efter, så du kan tage på ferie til Paris, Frankrigs vidunderlige hovedstad. Der findes ikke et bedre sted at opleve essensen af den fransk kultur (og spise uanede mængder af kager), samtidig med at du øver dig på det mest romantiske sprog i verden. Forestil dig at sidde med en nylavet baguette på en fortovscafe, imens du bare suger dine omgivelser til dig og lytter til dette smukke sprog.

Læs også:  Hvad skal jeg være opmærksom på inden rejse til USA?

Faktisk er der over 100 millioner, der har fransk som modersmål og det betyder, at du kan øve dit franske næsten alle steder i verden.
I Frankrig bliver du hurtigt ekspert i fransk grammatik, og selvom de lokale er kendte for at virke kolde over for udlændinge, tør de hurtigt op når du lærer det samme sprog som dem.

Japan 

Det er meget svært ikke at elske Japan. Med sine gamle traditioner, ufattelige landskaber og sine højteologiske vidundere, er dette i sandhed kontrasternes land. Tokyo har sin egen, unik stil; neon beklædte skyskrabere og storcentre stræber mod himlen, mens maid-cafeer og tegneserie butikker ligger klods op ad gamle templer og smukke kirsebærtræer.

I Tokyo bevæger alt sig i lynets hastighed, og du har ingen anden mulighed end at springe direkte ud i det, og lade dig rive med. Dit japanske sprogkursus vil derfor hurtigt komme dig til gavn, især hvis du senere på din rejse vil ud af storbyen for at opleve det mere fredelige og traditionelle Japan, hvor kun få dog kan engelsk.

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *