5 gode steder at tage på cykelrejse

cykelrejse

Vi har samlet 5 rejsedestinationer som er perfekte for den aktive type, som gerne vil ud og se verden fra en anden vinkel end hvad de 5 stjernede hotelguidede ture kan tilbyde. Se verden fra en trofast jernhest og få motion, frisk luft og en lækker tan oven i købet.

Oplevelser og god motion

Når ferien kalder og det er tid til vi skal ud og rejse, så tænker mange ikke på deres kære cykel i skuret. Men det burde flere begynde at gøre, da cykelrejser er blevet mere og mere populære inden for det seneste år. Du får set verden på en helt anden måde også får du god motion oveni hatten.

Men hvor skal du tage hen? Nedenunder kan du se de 5 rejsedestinationer vi har udvalgt og som vi synes du skal besøge på din næste cykelrejse.

Udover disse 5 fantastiske rejsemål, så er her en detaljeret liste med 159 rejsedestinationer som er anbefalet af andre cykelrejsende. Rejsemålene strækker sig over hele verden og rækker vidt og bredt. Fra Canada til Australien med personlige udtalelser fra forskellige cykelrejsende under hvert rejsemål.

Sikkerhed og lovgivning

Vi anbefaler at du før din cykelrejse sætter dig ind i landets lovgivning, så du kan sikre dig at dit udstyr og dine forsikringer lever op til kravene. Husk også at sikre dig, at dit udstyr er i tip top stand så du undgår ubehagelige oplevelser.

Sverige – Vores kære naboland

Sverige er et meget smukt land med deres store træer og bjergrige stiger. Det er også det som gør det oplagt, at Sverige burde være på din cykelliste. Udover den frodige natur har Sverige også det der hedder ”Allemandsretten”, det vil sige at man i Sverige må overnatte i telt, gå, cykle, ride osv. og nyde den svenske natur alle steder.

Læs også:  Billig og luksuriøs overnatning på designerhostel i København

Det eneste krav er du ikke må forstyrre jordejerens privatliv, dyrelivet og afgrøderne. Der er uendelige muligheder i Sverige. Store dybe søer i det centrale Sverige, brusende elve og de smukkeste nåleskove i Nordsverige og velbevarede dyrereservater i Skåne.

USA – Californien den gyldne perle

Amerika har uendelige muligheder for cykelrejser, men en af de mest populære er at tage cyklen igennem Californien. Californien er en af de meste berømte stater og derfor også på listen over steder man skal opleve. Hvis du ikke er kendt med navnet på staten kender du helt sikkert Los Angeles, som er den største by i staten.

Cykelturen er langs den gudesmukke kysttrækning. Undervejs kommer man forbi steder som Los Angeles, Santa Maria, Imperial Beach, San Diego og San Francisco.

Marokko – En ørken diamant

Når man siger Afrika tænker mange på safari og vilde dyr, men der er ikke mange som tænker ørken og Sahara. En cykelrejse fra byen Marrakech til Zargora byder på den storslåede Marokkanske natur. Turen byder blandt andet på Sahara som er verdens største ørken og er på størrelse med Kina.

Turen går også over de storslået Atlas bjerge hvor udsigten er fantastisk. Rejsen byder også på forskellige stop i de små landsbyer hvor man kan få indblik i den Marokkanske kultur.

Tyrkiet – Fantastisk befolkning og lækker mad

Tyrkiet er et fantastisk land og det bliver kun endnu smukkere når man cykler igennem det storslåede land. Det centrale Tyrkiet er et oplagt sted at planlægge din næste cykelrejse. Du kommer forbi de verdens berømte vidundere som Kappadokkien og Taurusbjergene.

Læs også:  Oplev verden med bus

Den smukke bjergrige natur og det krystalklare blå vand taler helt for sig selv. Denne rejse vil tage pusten fra dig og give dig uforglemmelige minder. Udover den storslåede natur er Tyrkiet kendt for deres gæstfrihed og deres fantastiske madlavning. Rundt om i landet vil man finde små lokale restauranter og cafeer, hvor det er en kulinarisk oplevelse at gøre holdt.

Frankrig – Landet med ost, baguette og vin

Frankrig er i sig selv et af de mest charmerende lande i verden. De snakker kærlighedens sprog og Paris er en af de smukkeste byer i verden. Selvom cykelrejsen ville være mere end fuldendt ved bare at cykle rundt i Paris og de omkring liggende byer og landsbyer, så gemmer Sydfrankrig på en perle.

Leburon er en provins som cykelfolk igen og igen besøger. Her serverer de den lækreste franske mad og tilhørende vin. Landskabet er smukt og landsbyen endnu smukkere, det er svært at sætte en finger på Leburon. Det er en by man skal opleve og føle med alle sine sanser.

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *