7 tips til den perfekte ferie i København

Hvorfor rejse til den anden ende af Kloden, når der er masser af gode oplevelser at hente herhjemme?

Jeg har allerede skrevet en guide til Aarhus, og i København er der selvfølgelig endnu mere at give sig til… Dette kan du læse alt om her: I denne guide får du nemlig 7 tips til den perfekte ferie i vores dejlige hovedstad.

1. Hvor skal jeg bo? Find det rette sted

Når du skal på ferie i København, handler det først og fremmest om at finde et sted at bo, som passer til din pengepung og temperament.

En ting der her har særlig betydning er naturligvis beliggenheden: Er det en prioritet at bo i gåafstand fra det meste, bør du nok vælge et centralt placeret hotel i København såsom Admiral – her bor du nemlig blot et stenkast fra seværdigheder som Amalienborg, Den Lille Havfrue og Operahuset.

Er det derimod prisen, der er det vigtigste for dig, bliver du nok nødt til at gå lidt på kompromis med enten kvalitet eller beliggenhed. Således kunne du eksempelvis vælge et centralt placeret hostel – eller ét af de mange udmærkede hoteller i forstæderne til København.

Kreditering: Woco

2. Museer: Få oplevelser og viden

Ét punkt hvor København adskiller sig markant fra landets øvrige byer er dets store kulturelle og historiske institutioner… Og dette kommer særligt til udtryk ved de mange store museer, som har hjemme i hovedstaden.

Således finder du naturligvis Nationalmuseet i København. Her kan du opleve den danske (og i mindre grad også udenlandske) kulturs historie. Dette ses på udstillinger om eksempelvis Danmarks Oldtid og Renæssance, ligesom Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling har hjemme på museet.

Er du mere interesseret i naturhistorie, bør du i stedet besøge Geologisk Museum eller Zoologisk Museum. Her kan du lære om alt fra Danmarks dyreverden til Solsystemet.

3. Hold øje med byens mange koncerter

Året rundt er der masser af koncerter i København; lige fra det lille upcoming band til store internationale navne. Derfor er det oplagt at planlægge din ferie i byen, så du er der netop den dag, hvor et af dine yndlingsbands spiller.

Læs også:  Derfor skal du altid huske vaccination inden ferien

I 2017 spiller således alt fra heavy metal-bandet Metallica (3. – 9. februar) til den verdenskendte (og Oscar-vindende) tyske filmkomponist Hans Zimmer (22. maj).

4. Nattelivet: Besøg én af de mange cocktail-barer

Danmarks provinsbyer begynder efterhånden at komme med, når det handler om cocktails. Dog er der stadig et pænt stykke til niveauet i København. Er du til lækre cocktails, må du derfor hellere slå et smut forbi én af byens mange cocktail-barer.

Uanset hvor i København du finder et hotel, vil du næsten med garanti kunne finde en cocktail-bar i overkommelig afstand derfra. Eksempelvis Lidkoeb på Vesterbro, Ruby i Indre By eller Gilt på Nørrebro.

5. Turistattraktioner: Husk byens must-visits

Som Danmarks hovedstad byder København naturligvis på en række turistattraktioner, som du bør opleve mindst én gang i dit liv. Er du kun sjældent i byen, kommer her derfor lige en oversigt over en række af byens mest kendte turistattraktioner:

Tivoli, Den Lille Havfrue, Rundetaarn, Christiania, Strøget, Christiansborg Slot, Glyptoteket, Kronborg, Bakken, København Zoo, Den Blå Planet, Louisiana Museum for Moderne Kunst, Frederiksborg Slot, Botanisk Have, ARKEN Museum for Moderne Kunst og Tycho Brahe Planetarium.

Fotograf: Lennard Nielsen

6. Shopping: Slentr ned af Strøget

Er du glad for at shoppe, så skal du naturligvis ikke snyde dig selv for de mange muligheder, som København giver. Her er det for den travle turist – naturligvis – oplagt i første omgang at stryge ned af Strøget.

Strøget – som strækker sig over de fem gader Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv, Østergade og Frederiksgade – var verdens længste gågade, da den åbnede tilbage i 1962. Den er da også over 1 km lang! Siden da er den blevet overhalet af andre gågader – men den er dog stadig én af Europas længste.

Læs også:  De 10 bedste danske rejseblogs i 2015

Derfor har du her rige muligheder for at købe alt, hvad hjertet begærer; hvad end det drejer sig om modetøj, elektronik, kunst eller noget helt fjerde… Og når du så har vandret rundt i timevis, er der naturligvis en række caféer, restauranter og bistroer, hvor du kan sætte dig og få stillet sulten.

7. Computeren: Undgå ubehagelige overraskelser

Det er efterhånden de færreste af os, der kan klare mere end en dag eller to uden computeren. Så her til sidst kommer der lige en løftet pegefinger: Husk nu at få styr på din bærbars sikkerhed, når du er ferie.

København er som sådan ikke værre end alle mulige andre byer… Men da computersikkerhed er noget, som mange glemmer, får du lige nogle forholdsregler, som kan forbedre sikkerheden markant:

  • Slå skærmlåsen til, så pc’en låser med det samme, når du ikke bruger den
  • Undgå offentlige netværk når du bruger sider med personlige oplysninger såsom Borger.dk
  • Slå fil- og internetdeling fra

Refurb.dk har samlet en stor guide, hvor du kan læse mere om disse råd – og få andre tips til bedre sikkerhed under rejsen.

God tur til København!

Jeg håber guiden her har givet lidt inspiration til ferien i København. Der er nemlig ingen grund til altid at rejse tusindvis af kilometer, når der er masser af oplevelser at hente i vores egen baggård.

For hvad end du er til museer, cocktails, shopping eller “bare” vil rundt til nogle af Danmarks mest berømte turistattraktioner, har København lidt af hvert at byde på. Hvis du ikke allerede har besøgt byen et væld af gange, er det derfor bare at komme afsted!

Mere læsestof. Hvis du mangler flere tips til din ferie i København, er det oplagt at låne/købe én af de mange bøger om byen: Eksempelvis Politikens Turen går til-bog om København.

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *