De 10 bedste danske rejseblogs i 2015

De 10 bedste

Med den voldsomme stigning i antallet af danske rejseblogs har jeg længe været på udkig efter guldet.

Det som jeg er helt vild med hos rejsebloggere er evnen til at skabe så godt indhold på baggrund af så lidt. Tænk over det – for at være rejseblogger behøver du ikke andet end et kamera, laptop og en hjemmeside at skrive på. Du behøver end ikke et kamera længere – de nyeste smartphones kan tage rigtig smukke billeder kombineret med de rigtige billedbehandlingsapps.

Alligevel formår eliten af rejsebloggere gang på gang at skabe indhold, som kan få os læsere til at læse med på hver enkelt sætning flere timer af gangen.

Her i indlægget vil jeg gerne vise, at jeg har fundet guldet.

Jeg vil vise jer 10 rejseblogs, som – hands down – er de bedste rejseblogs i Danmark her i 2015.

Disse 10 rejseblogs er blevet bedømt på følgende områder:

  • Indhold i topkvalitet
  • Nylig aktivitet – og tegn på konstant aktivitet
  • Billedkvalitet
  • Design
  • Hjemmesidens overall charme (kombination af layout, skrivestil, kunstneriske evner og kreativitet)

Det skal naturligvis ikke komme som et chok for jer alle, at denne “award” er 100 % subjektiv. Det er udelukkende min egen holdning og opfattelse af disse sider, som kommer til at indtryk i de 10 rejseblogs.

Let’s get to it.


Backpackerne

De første rejsende på listen er Mads og Camilla, som står bag Backpackerne.dk. De startede den lange rejse d. 17 september 2014, og har lige siden holdt den danske befolkning opdateret med fantastiske fortællinger og flotte billeder fra turen.

Et kæmpe plus ved Mads og Camillas blog er, at de er virkelig gode til at lade læsere identificere sig med dem. De er hudløst ærlige omkring budgetter og de økonomiske aspekter af at rejse rundt i verden non-stop. Derudover er de rigtig gode til at holde hjemmesiden opdateret og gøre det let for læsere at navigere frem og tilbage på siden. Kæmpe cadeau til jer!

Vi rejser fordi vi er afhængige af det fix det giver, at ankomme til et nyt og totalt fremmed land.


Mette & Martin rejser

Jeg har altid været stor fan af Mette og Martins hjemmeside – og ja, også deres rejser naturligvis. De er bare så dygtige til at formidle deres indhold på en let og forståelig måde – både deres fotos såvel som deres små anekdoter tilhørende hver enkel rejsedestination.

De fleste rejseblogs er efterhånden ved at være godt med på billeder af høj kvalitet – og det er også super fedt. Dog er Mette og Martin anderledes – om det er bevidst eller ej, er det et kæmpe plus ved bloggen. De forstår nemlig at lade deres fotos sige mere end 1000 ord. Når du ser på billederne fra Mette og Martins rejser føler du virkelig atmosfæren og omgivelserne på en helt anden måde, end hvis du bare så nogle typiske rejsebilleder og tænkte “Neej, hvor flot.”

Vi blev kærester i København, forlovet på Hven og gift i Las Vegas. Vi har holdt juleaften i Bangkok, fejret fødselsdag på Langkawi og sprunget ind i det nye år i Costa Rica.


Opdagelse.dk

Opdagelse.dk drives af Rebecca og Kris, som siden marts 2014 har rejseblogget om alt lige fra familieferie til flere måneders lang backpacking tur i Australien. De fastholder sig heller ikke til ét sted i verden og har skrevet indlæg fra steder som USA, Australien, Mellemøsten og mange mange destinationer i Europa.

Et kæmpeplus ved bloggen er, at de også deler indholdet op i ferietyper. Er du f.eks. ikke så meget til at læse om spaophold, kan du trøstes med et indlæg om skydiving fra fire kilometers højde. Bloggen bliver holdt opdateret jævnligt og er utrolig omfattende på trods af den korte levetid.

Jeg har derfor aldrig været god til at ligge en hel uge på en strandstol. Jeg er vild med at opleve smuk natur, dyreliv, god mad og alt hvad der rører sig i storbyen – Rebecca


Out’N’About

Udover sin blog om livet som københavner, har Katrine også rejsebloggen Out’N’About. Når Katrine er et bestemt sted, bliver der virkelig produceret indhold fra hendes side af. Du kan forvente at læse alt om generelle rejseråd til konkrete råd, hvis du beslutter dig for at tage på en grønlandsk vandretur.

Det store plus ved Katrines blog er, at du virkelig får  meget indhold fra hvert enkel destination, at du også kommer til at få en meget stor indsigt i det kulturelle liv – et fokuspunkt, som Katrine virkelig formår at trænge igennem med på sin blog.

Vi var der i sommerperioden og kunne finde vilde urter til vores måltider. Det gav et dejlig frisk pift til maden. Efter hvad jeg har ladet mig fortælle, så er der ingen giftige planter, så det er bare med at prøve løs og se hvad der smager godt.


Afterglobe

Afterglobe er skabt af Laura og Anders på 25 og 27 år. De skriver hyppigt om deres rejseoplevelser fra destinationer i hele verden. Derudover formår de at give os læsere “afterglobe” følelsen ved brug af let læselige tekster og store billeder fra rejsen, som er med til at skabe en helhedsoplevelse af landet.

Det skinner virkelig igennem i måden de skriver på, at de er to down-to-earth personer, som “bare” rejser rundt i verden og beskriver deres umiddelbare oplevelser, som de kommer. En dag af gangen.

Afterglobe beskrives som: “The warm, fuzzy feeling one gets after a long immensely satisfying trip.” Netop den følelse kan vi nikke genkendende til, og vi var derfor ikke i tvivl om at det skulle være navnet på vores blog


Rene Frederiksen

Rene Frederiksen er uden tvivl kongen af roadtrips i USA & Canada. Har du én gang været på research vedrørende et roadtrip i the land of freedom, har du helt sikkert været forbi hans blog. Rene formår at besvare alle spørgsmål, du end måtte have i forhold til road trips. Derudover bringer han en masse af sine egne oplevelser, som han har med i rygsækken efter rigtig mange roadtrips gennem USA.

Det som jeg er kæmpe fan af ved Renes blog er, at den er så informerende uden at miste “blog”-personligheden. Det er de færreste steder, man ser en så god kombination af indhold samlet ét sted.

Med mere end 10 års erfaring med rejser i USA, og flere end 23 ture på tværs af atlanten, har jeg mere erfaring end de fleste når det drejer sig om planlægning og køb af rejser til USA og Canada


Vildmedcharter

I den store jungle af rejsebloggere, hvor majoriteten er præget af backpackere og – til grænsen Bear Grylls typer, kan der ofte være et behov for et frisk pust af charterrejser. Det får du lige her med Rikke, som står bag bloggen Vildmedcharter. Bloggens fundament er Rikke og hendes mand, Tomas’, rejser til sydens sol. Steder hvor mange af os ofte drømmer os hen med tanker om all-inclusive, afslapning ved poolen, småoplevelser og bare generelt koble hjernen fra og komme lidt væk fra den travle hverdag.

Rikke og Tomas formår på bloggen virkelig at dække charterrejser med alt lige fra tips til anmeldelser og anbefalinger af rejseudstyr.

Vi er rigtig glade for all inclusive hoteller, så vi ikke behøver at have ret mange penge op af lommen når vi er på ferie og så handler det ellers bare om at slappe af og nyde livet.


Marie’s Travels

Maries blog hedder – det meget oplagte – Mariestravels, og er altså – modsat de andre på listen – ikke dansk. Dog er Marie dansk og hendes blog er god og indholdsrig, så den fortjener en plads på listen trods det engelske sprog. Det gør vel heller ikke noget – I forstår det alle alligevel.

Marie er 21 år gammel og har allerede været i 30 forskellige lande, hvor hun gør et godt arbejde i at holde bloggens læsere opdateret og med på alle de fantastiske steder, hun besøger. Bloggen er også anderledes – og Marie lægger stort tryk på, at hun altså ikke er backpacker, og at hele fundamentet for hendes globetrotteri er at møde nye mennesker, som lever i helt andre omgivelser, end vi er vant til i Danmark.

I love going to places where the sun is shining, the air is dry and I can enjoy a cocktail.
When I visit new places I’m all about socializing and meeting new friends with a bit of alcohol in the blood.


Rejseblokken

Bag Rejseblokken er Lone og Karen, som har rejseblogget siden maj 2013 – og still going strong. Lone og Karen er rigtig gode til at adskille indholdet på bloggen mellem rejsebeskrivelser, anmeldelser og anbefalinger af rejseudstyr samtidig med at de holder en god rød tråd, som er med til at give bloggen en charme og autoritet, som du ikke finder ved mange andre blogs.

Det store plus ved Rejseblokken er de meget blandede erindringer fra alle jordens kontinenter. Derudover er de begge med journalistisk baggrund rigtig dygtige til at engagere deres læsere og lade dem aktivt leve sig ind i de fantastiske fortællinger fra all over the world.

Jeg har flyttet mine grænser, udfordret mig selv, gjort ting, jeg ikke turde, og været vanvittig stolt af mig selv bagefter.


OnTrip

OnTrip.dk drives af en meget rejselysten familie bestående af Maria, Annette og Tore. I rygsækken har de erfaringer fra 6 kontinenter og over 50 forskellige lande. Det fantastiske ved deres blog er, at du kan læse om deres oplevelser i et hvilket som helst land og derefter sidde tilbage med en følelse af “der vil jeg fandme hen!”

De er rigtig dygtige til at klæde bloggens læsere på til en rejse. Derudover er jeg stor fan af deres layout på bloggen, hvor de formår at beskrive rejsen med en kombination af ord og billeder ved at lade dem komplimentere hinanden i konteksten.

Vi elsker at rejse og vi er ikke bange for, at have en holdning til det vi oplever. Vi har alle altid rejst meget. Vi holder af at se fremmede lande, opleve andre kulturer, naturen, den anderledes eller storslået arkitektur, spise fremmed mad, tale med folk og konstatere, at tingene ikke altid er sort/hvid.


top10rejseblog
Er du indehaver af én af ovenstående blogge? I det tilfælde, tillykke! Du er indehaver af én af de 10 bedste rejseblogs i Danmark her i 2015. Du har mulighed for at vise dine besøgende, at din blog er blandt landets bedste med denne award.

Brug koden herunder og indsæt på din blog for at vise din award frem

Kender du eller ejer du en blog, som fortjener en top 10 placering? Skriv den i en kommentar herunder. Jeg sørger for at få læst alle blogs og være klar til en 2016 edition, når tiden er inde.

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

19 Responses

  1. ontripdk siger:

    Tusind tak fordi du har valgte vores blog som en af de ti bedste danske rejseblogs. Vi er meget stolt og beæret over det. Især den uddybende begrundelsen af valget sætter vi pris på, da det fremhæver det som vi forsøger at videregive til vores læsere.

  2. Opdagelse.dk siger:

    Tusind tak for den fine plads på listen 🙂

  3. Stort tak fordi du ser vores blog som en af de 10 bedste danske rejseblogs. Vi er enormt taknemmelig for, at vi er med på listen! 🙂

  4. Out'N'About siger:

    Det er jo bare super fedt! Altid dejligt når ens blog bliver bemærket derude i den store “bloggerverden” – den er næsten større end den virkelige efterhånden og den har jeg ellers nok udfordringer med at komme hele vejen rundt om;)
    Og endnu en god undskyldning for at rejse endnu mere, så Out’N’about kan komme på listen til næste år også!

  5. afootdk siger:

    Hej Marcus.
    Glimrende valg 🙂 Jeg vil lige gøre opmærksom på vores blog, hvis du ikke kender den: http://www.travelafoot.dk .

  6. Hanne S siger:

    Hvor er det bare en helt igennem sprød liste med sååå mange ukendte blogs 😛 Dem vil jeg glæde mig til at fordybe mig i!

  7. Stephanie siger:

    Hejsa. Sikke en dejlig liste. Nogle af disse blogs kender jeg i forvejen, men der er også nye derpå, som jeg virkelig glæder mig til at læse! Man kan aldrig få for meget rejseinspiration… Jeg har selv en rejseblog, hvis nogen kunne være interesseret i at kigge med. Jeg bor og arbejder lige pt. på Lanzarote. http://globetrotting.bloggersdelight.dk/

  8. Cecilia siger:

    Dejligt med lidt inspiration til nye blogs at fordybe mig i. Man kan aldrig få for mange 😉 Min veninde og jeg er ude at rejse jorden rundt de næste 3 måneder, og vi har selvfølgelig, som de slaver vi er af selviscenesættelsen, lavet vores egen blog; https://flashpackerne.wordpress.com/. Følg gerne med hvis I er intereserret.

  9. Malene siger:

    Rigtig god liste! Kender de fleste dygtige rejseblogs i forvejen, men der er dog lige par stykker jeg skal have kigget nærmere på. mange tak for god inspiration 😀

    Malene & Nicolaj
    http://www.justbrowsing.dk

  10. Wauw, tusind, tusind tak for de flotte ord 🙂 Det betyder virkelig meget for os!

  11. Linda siger:

    For et stykke tid siden faldt jeg over den svenske travelmarket award og undersøgte de blogs der var nomineret der. Og så kom jeg i tanke om at jeg ville undersøge om der fandtes danske rejseblogs.
    Ganske fjollet at jeg ikke har undersøgt det tidligere, da jeg selv har skrevet om mine rejser i mange år.
    Jeg er dog ikke hardcore rejseblogger, da jeg også skriver om strik og hækling, candywrap og dåseclips 🙂
    Men på den måde fandt jeg din blog og din liste over rejseblogs, så nu har jeg brugt adskillige aftner på at undersøge rejseblogs 🙂

  12. Niels siger:

    Selvom den er et år gammel, så er denne blogpost stadig meget relevant synes jeg, især hvis man leder efter god læsning. Tillykke til alle blogs i top 10!

    https://nielsdaugaard.wordpress.com/

  13. Kim Jørgensen siger:

    Det er nogle flotte og spændende rejseblogs du har udvalgt 🙂
    Jeg synes ikke jeg kan finde en liste for 2016? Er den på vej? 🙂
    Mvh Kim
    https://rejsedeals.nu/

    • Marcus Forsberg Marcus Forsberg siger:

      Du har ret. Vi har desværre ikke produceret en for 2016. Men hvis der er stemning for det, har vi allerede fundet 10 blogs, som er værd at give et kig? Ville det være interesse for at samle det sammen i en top 10? 🙂

Skriv et svar til Marcus Forsberg Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *