E-cigaretter og regler på rejsen

E-cigaretter

E-cigaretten har de seneste år vundet frem i Danmark og været med til at stoppe rygestoppet for rigtig mange danskere. Eller i hvert fald fået dem til at suge sundere end gennem en almindelig cigaret.

Ligesom cigaretter skulle med overalt, gælder det samme naturligvis også for E-cigaretter. E-cigaretten skal med overalt – også på rejsen. Punktum.

Men hvordan er det nu lige, at reglerne er i forhold til E-cigaretter på flyet? Det har nemlig længe været omdiskuteret og er stadig lidt af en gråzone.

Det skal lige siges her fra start, at vores gennemgang af reglerne er udelukkende i forhold til Danmark. Det er derfor dit eget ansvar at researche din destinations holdning og reglementer angående de små dampmaskiner.

Hvad må tages med i flyet?

Du må gerne have din e-cigaret med i flyet. No worries her. Din e-cigaret bliver ikke kategoriseret som værende farlig gods og det gør dit væske heller ikke. Du skal dog være opmærksom på, at de samme væskeregler gælder for dit rygevæske som almindelig væske. Det vil sige, at du må max må have 100 ml med i én beholder. Du må gerne tage flere beholdere med – men ikke mere end 100 ml i hver enkel beholder. Gør dog security en tjeneste og medbring dit grej i en gennemsigtig pose, så du gør livet lidt lettere for dem.

Tip: Medbring minimum 2 e-cigaretter på din tur. Hvis den ene skulle gå i stykker, kan du altid gøre brug af den anden i stedet for at falde tilbage til almindelige cigaretter. 

Må man dampe i flyet?

Her gælder de samme regler for almindelige cigaretter. Denne regel er fastsat af flyselskaberne (da det er dem, der ejer “lokalerne”), og er ikke fastsats på baggrund af nogle undersøgelser (da disse stadig ikke har definitive resultater i forhold til skade forårsaget af passiv rygning).

Læs også:  Tag på en uforglemmelig ferie for hele familien

Så for at skåne dine medpassagerer og undgå særbehandling, har de simpelthen skåret alle over samme kam og sagt nej tak til damp på flyet.

Derudover er det heller ikke tilladt i lufthavnen.

Tip: Befinder du dig et sted, hvor du ikke må ryge en almindelig cigaret, må du højst sandsynligt heller ikke dampe på din e-cigaret.

Jeg håber at dette har været svar til nogle af dine spørgsmål angående e-cigaretter på flyveturen. Som sagt er det stadigvæk en gråzone, fordi undersøgelser endnu ikke har fastlagt grundlag for, hvorvidt det er skadeligt med passiv rygning. Det er dog stadigvæk ligetil og reglerne er klare.

Opdatering – E-cigaretter forbudt til og fra USA

Fra d. 6 november 2015 vil e-cigaretter på fly til og fra USA være forbudt. Det er lige kommet ud, at US Department of Transportation simpelthen bandlyser al damprygning på flyene til og fra the land of freedom. Årsagen er, at det er en fornuftig sikkerhedsanstaltning. Vi er selvfølgelig ikke uenige. Better safe than sorry. E-cigaretter har tidligere været skyld i, at der er gået ild i kufferter, fordi batterierne er overophedet nede i kufferten.

Har du spørgsmål, som du ikke føler er blevet besvaret, må du meget gerne smide en kommentar herunder! 🙂

 

 

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *