Rejs verden rundt – Klæd dig på efter destination

Du har valgt destinationen, bestilt rejsen og fået styr på alt det praktiske. Tiden er endelig kommet til den længe ventede ferie, hvor du for en kort stund siger farvel til hverdagens stress. Det eneste, du mangler, er at pakke din kuffert og komme afsted. Det lyder simpelt, men alligevel kender de fleste nok til at være i vildrede over hvilken slags tøj, de skal pakke. Selv med en stor kuffert og en god pakketeknik er det klart, at man bliver nødt til at begrænse sig og udvælge enkelte stykker tøj og sko, når man skal på en kortere rejse.

Er der tøjkrise, kan det være en god idé at tage udgangspunkt i rejsedestinationen og lade den afgøre tøjvalget. Derfor guider vi dig her til påklædningsideer ud fra fem typiske ferietyper og –destinationer.

london

Storbyferie i London

En storbyferie betyder for de fleste en del bevægelse fra sted til sted. Dagene er tæt pakkede med alt fra museer, shopping, kanalrundfart, sightseeing og restaurantbesøg. Uanset om du går eller tager metroen, er du i gang en hel dag, og derfor er det en god idé at vælge behageligt fodtøj. De fleste vil gerne se godt ud, når de bevæger sig rundt i storbyen, så et par cool sneakers eller fine flade sandaler er gode bud. Men nu da London er et fantastisk shoppingmekka, er det også en mulighed at købe det smarte og praktiske fodtøj på ferien. Eksempelvis kan du tage et smut forbi den kæmpe store Nike-butik, Niketown. Her kan du finde den nyeste mode inden for sneakers – til alle aldre. Den ligger på Oxford Circus og er klart et besøg værd!

Den engelske storby byder på omskifteligt vejr, hvor både solskin og øsende regnvejr kan forekomme på samme dag. Derfor skal du huske at have flere lag tøj med, så du kan omstille dig efter vejret. En overgangsjakke som en trenchcoat kan man altid bruge, og så passer den glimrende ind i den britiske stil. Der er selvfølgelig også et hav af muligheder for at købe det rette overtøj i Londons mange butiksgader. Efter dit besøg i Niketown kan du eventuelt hoppe videre til butikken lige ved siden af. Her ligger nemlig Topshop/Topman, der er en af verdens største fashion butikker.

maldiverne

Badeferie på Maldiverne

Badeferier er synonyme med afslapning. På Maldiverne kan du slappe af i paradislignende omgivelser i form af lækre sandstrande og azurblåt hav, så langt øjet rækker. Der er ét item, der er det vigtigste, når du pakker til din badeferie: badetøj. Hvad enten det er en bikini, en badedragt, surfershorts eller speedos, er lige netop badetøj fuldstændig afgørende for din tur, da det er den beklædningsdel, du har på størstedelen af tiden.

Læs også:  De bedste rejse apps til Android

Når du pakker kufferten til Maldiverne er det vigtigt at have in mente, at indkøbsmulighederne i paradis ikke er store. Derfor skal du sørge for at pakke det hele hjemmefra. Heldigvis kan du nemt fikse det perfekte indhold til din kuffert. Som kvinde kan du finde smart og frækt badetøj hos Victoriassecret. Er du mere til det funktionelle og sporty swimsuit, badeshorts eller Speedos kan du tage et kig hos sportsbutikker som Intersport.

Om aftenen skifter man badetøjet ud med luftigt tøj, som ikke nager den solbrændte hud. De fleste vil dog også gerne have pænere tøj på, hvis aftenen byder på bungalow-dinner og drinks i kokosnødder. Til det er en flagrende sommerkjole eller en løs skjorte med korte ærmer oplagt. Hos modeportalen Katoni finder du nemt en skøn og luftig sommerkjole, mens du som fyr kan bestille smarte sommeroutfits hos eksempelvis Blue-tomato.

samsoe

Sommerhusferie på Samsø

Det danske vejr er berygtet for en vis uforudsigelighed. Du kan derfor ikke altid vide, om din sommerhustur bliver præget af lange gåture med højt solskin eller timer på sofaen med en spændende krimi. Heldigvis opfylder begge scenarier noget, som Danmark også er kendt for: nemlig hygge.

Det kan dog være svært at pakke tøj til sådan en ferie, og derfor er det vigtigt at have tøj med, der har forskellige anvendelsesmuligheder. Et eksempel på et stykke tøj, der kan bruges på forskellige måder, er en god striktrøje. Den kan både lune indenfor, hvis det er koldt ude, og fungere som et dejligt for under din regnjakke, hvis vejret er koldt, mens du trisser rundt omkring det smukke Brattingsborg Gods. Skulle du være så heldig at ramme nogle danske sommerdage, er striktrøjen også skøn til de lidt køligere sommeraftener. Og forglem ej, sommerhus og hygge er også ensbetydende med, at hjemmefutterne skal pakkes i tasken sammen med en god bog og brætspillene skal findes frem. Underholdningen til sommerhusferien kan du finde til fordelsagtige priser hos Bilka.

lanzarote

Aktiv ferie på Lanzarote

Den aktive ferie byder på forskellige aktiviteter som cykling, svømning, surfing, fitness, løb, hiking, tennis og meget, meget mere. Fælles for dem alle er, at de indebærer fysisk udfoldelse, og kombinerer man det med Sydens høje temperaturer, betyder det en god mængde sved. Derfor er det vigtigt, at du pakker sportstøj, som er svedtransporterende og fremstillet i et åndbart materiale. Det har også den fordel, at det nemt kan skylles op med lidt sæbe og derefter hurtigt tørre i den bagende sol.

Læs også:  Hvad skal jeg være opmærksom på inden rejse til USA?

Når du pakker din kuffert til den aktive ferie er det naturligvis også vigtigt, at du tager højde for den sport, du gerne vil dyrke. Hvis du eksempelvis skal på cykelferie, er der ingen grund til at bruge plads på løbesko og så fremdeles. Vælg derfor det rette sportstøj eller pak praktisk, så du har lidt med, der passer til det hele. Hos Sportsmaster har de rigtig gode opdelinger af deres produkter og du kan nemt finde frem til det sportstøj, som passer bedst til din yndlingssportsgren.

Medmindre du tager en tur ind til hovedstaden Arrecife, er mulighederne for at udvide din kufferts indhold på ferien begrænsede. Derfor er det smart at have styr på det vigtigste hjemmefra. Du vil dog altid kunne finde et par badetøfler eller billige solbriller i en af de mange souvenirbutikker eller mini-supermarkeder.

asien

Backpacking i Asien

Backpacking er et eventyr, hvor en vis spontanitet præger turen. Alt behøver ikke at være planlagt ned til mindste detalje, og det stiller store krav til det tøj, du skal pakke. Du kommer til at rejse rundt i forskellige lande og dermed også i forskellige klimaer og kulturer. På den måde er det oplagt at vælge tøj, der er både afslappet og praktisk. Det skal nemlig både kunne bruges til at vandre rundt i den tropiske natur, en strandfest, et besøg på det lokale marked og i et buddhistisk tempel. Men allerførst skal der findes en god solid backpack. Eventyrsport tilbyder et rigtig fint udvalg af de store rummelige backpack rygsække.

Til en så varierende tur er afslappede overdele som en tunika eller en t-shirt gode, fordi de kan bruges i forskellige situationer. Derudover er et par behagelige shorts og vandresko også musthaves, der passer til de fleste backpacking-oplevelser. Det er væsentligt at tænke meget praktisk, når backpacken pakkes.

Har du fundet det tøj, du skal have med på din ferie, men mangler hjælp til at pakke det? Så kan du læse dette indlæg, hvor vi giver 10 gode råd til at pakke din kuffert.

God tur!

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

1 Response

  1. En af mine egne erfaringer med at pakke til en backpackerrejse til f.eks. Asien og som jeg stadig bruger, er at pakke meget meget let. Når jeg sår når frem til destinationen og syntes at nu er tøget lige rigeligt slidt, så smider jeg det ud og køber nyt, det er som regel meget meget billigere at købe på destinationen end i Danmark.

    Specielt i lande som Indonesien og Thailand vil det trick virke 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *