Magiske weekendophold i Danmark

Danmark er kendt for de mange fantastiske weekendophold, hvorfor denne type miniferie bliver mere og mere populær for hvert år der går. Vi danskere har nemlig for alvor fået øjnene op for kvaliteterne ved en ferie under hjemlige himmelstrøg, så man ikke behøver rejse sydpå hele tiden.

Noget af det som gør de danske weekendophold så populære er den fantastiske mad og drikke, så man kan få i Danmark. De seneste år har det nordiske køkken og i særdeleshed Danmark, været igennem en kæmpe udvikling. Danmark er nu et af de aller bedste lande, hvad angår gastronomi.

I forhold til vores lands størrelse, har vi flere år været det land, som har fået flest Michelinstjerner. God mad er for alvor begyndt at være en del af vores kultur, hvilket er fantastisk. Rejser vi sydpå til et mindre udviklet land, så kan vi dog risikere at maden slet ikke kan leve op til vores efterhånden meget høje standard i Danmark. Den skønne mad er dermed en af de helt store grunde til, at man skal vælge at holde sin næste ferie i Danmark.

Skøn dansk natur

Det er dog ikke kun maden som trækker, når vi vælger ferien skal foregå i Danmark. Den skønne danske natur bliver også mere og mere populær, og den opleves på forskellige måder hele året. Fra de skønne varme sommerdage, til efterårets farvespil i de store danske skove, til vinterens storme med høje bølger ved de mange kyster og til forårets lysegrønne billede.

De danske årstider og den danske natur er utrolig alsidig, så det er bare med at være lidt kreativ, så får man let nogle fantastiske naturoplevelser, selvom det måske regner og blæser. Man kan eventuelt kombinere de flotte naturoplevelser med den verdensberømte danske hygge. Der er ikke noget som at sidde foran pejsen med en varm kop kaffe, efter man har været ude i den blæsende og barske danske natur.

Læs også:  Sådan løbetræner du på ferien

Naturen er som sagt skøn i hele Danmark og en af de store favoritter er området omkring Silkeborg. De store bøgeskove i det flotte og kuperede landskab er ren balsam for sjælen. Der er masser af gode vandreture, bl.a. kan man bestige Himmelbjerget og nyde den utrolige udsigt over Silkeborgsøerne.  Snyd heller ikke dig selv for en tur med den gamle hjuldamper, Hjejlen, som sejler på de flotte søer.

Man kan også tage videre mod Skanderborg, som ligeledes er kendt for de store bøgeskove, som bl.a. huser Danmarks smukkeste festival. Eller man kan kombinere sit weekendophold med en tur ind i Midtjylland, hvor landskabet ændre sig til fladt hedelandskab med lyng og nåletræer. Alsidigheden i den midtjyske natur er enorm.

Udenlandske turister strømmer til Danmark

Der er ikke kun os danskere, som har fået øjnene op for de mange kvaliteter ved at holde ferie herhjemme. De udenlandske turister strømmer til Danmark, for at opleve vores fantastiske mad, vores skønne natur og vores spændende kulturarv.

Det går faktisk så godt med den danske turisme, at 2017 blev det år, hvor der var flest udenlandske turister i Danmark nogensinde. Dette siger noget om de store kvaliteter, som vi er ved at skabe i den danske turismebranche.

Dette er godt for hele landet, da det styrker vores økonomi betragteligt. Samtidig skaber alle de udenlandske turister vækst i turismeindustrien, og der skyder hele tiden nye spænende oplevelser op over hele landet.

Samtidig bliver standarden på weekendophold hele tiden forbedret, med endnu bedre mad og flottere og bedre renoveret kroer, slotte og hoteller. Det bliver spændende at følge fremtiden for dansk turisme og se hvordan det hele ser ud om 10 år, umiddelbart ligner det vi går en meget lys og spændende tid i møde.

Læs også:  Sådan finder du den rigtige rejsehårtørrer
Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *