Sådan kommer du på din første fodboldrejse

Fodboldrejser

Ved du allerede hvilken kamp, du gerne vil ind at se? Måske til England og se en Liverpool kamp? YNWA?

Det kan godt være en stor mundfuld at tage på en fodboldrejse, selvom det måske bare ligner en lille udflugt, 2×45 minutters fodbold og derefter hjem igen. Sådan er det ikke helt.

Her i guiden vil vi gerne belyse emnet og hjælpe dig i gang med at komme afsted på din – måske (?) – første fodboldrejse. Det er starten på noget godt!

Guiden er rettet mod personer, som gerne selv vil planlægge sin fodboldrejse. Det skal dog selvfølgelig siges på forhånd, at du både kan købe din rejse gennem et rejsebureau som en decideret “fodboldpakke”, men at du også kan planlægge turen selv – og derved spare en betydelig sum penge.

Planlæg selv turen

Der behøver ikke meget opsparing til, for at dig og gutterne kan have en rigtig fed oplevelse med øl og bold i et andet land. Hvis du sætter dig ned og undersøger sagerne lidt (eller blot læser resten af denne guide), kan du komme betydeligt længere for dine penge, end hvis du går til et decideret rejsebureau.

Det første du skal gøre er selvfølgelig at beslutte dig for, hvilket hold I skal ind at se. Det er selvfølgelig allersjovest at tage til de store kampe i én af de store ligaer (Engelske, spanske og tyske). På den måde er du næsten sikret en udsolgt kamp (medmindre du ser en kamp mellem et par bundskrabere i midten af fodboldsæsonen).

Men hvordan gør du egentlig fra start til slut på din fodboldrejse? Du skal jo både arrangere fly, overnatning, transport og kampbilletter. Og derefter skal du gøre det samme igen – bare omvendt.

Spring på flyet

Det perfekte ved fodboldrejser er, at de ligger i og omkring de Europæiske storbyer, som, bekendt, typisk har ret lave priser for en tur/retur billet. Flyver du fra København Lufthavn kan du ofte finde rigtig gode ruter til hjertet af de store ligaer for omkring tusinde kroner tur/retur.

Alternative transportmidler er tog, bus og bil, som også kan få dig hen til destinationen til billige penge – faktisk billigere næsten.

Læs også:  Sådan undgår du jetlag på rejsen

I mellemtiden har du sikkert fundet ud af, hvilken kamp, du gerne vil ind at se. Ligger den i eller omkring en storby i Europa? Perfekt. Så har du allerede sparet rigtig mange penge.

Alternativet: Køb en rejsepakke

I de seneste år er fodboldrejser blevet meget populære, og er derfor også en stor del af rejsemarkedet – hvilket, til vores fordel, giver stor konkurrence mellem rejseselskaberne og ender ud i lavere priser til forbrugerne (Det er os!)

Nu koster det ikke længere en halv bondegård at bakke vores danske landshold op, uden at være nødsaget til at tage plads i sofaen. Det er blevet muligt – uden at spare op i flere år – at tage afsted på fodboldrejser for alle og enhver. Ikke blot er det en måde at bakke vores yndlingshold eller landshold op, men også en kæmpe oplevelse, da du virkelig skal prøve at opleve stemningen selv. Den helt rigtige stemning fanges ikke i TV’et.

Støt dit yndlingshold

Ligemeget om du planlægger din rejse selv, eller gør brug af en decideret rejsepakke med alt-inklusiv, er det blevet meget lettere for os at støtte op om holdene, som vi er loyale overfor og holder med i medgang og modgang. Dog er der et lille minus ved decideret rejsepakker indenfor fodboldverden. Det er nemlig, at det er betydeligt lettere at købe en rejsepakke, hvis du skal en tur på Camp Nou, og noget sværere, hvis du holder med et hold i en lavere liga i England, Tyskland, Spanien eller Italien (hvor de allerstørste kampe finder sted)

I sådanne tilfælde, giver det meget mere mening for dig at planlægge turen selv. På den måde kan du spare rigtig mange penge ved at købe flybillet og kampbillet adskilt.

I det hele taget er det bare at komme i gang med planlægningen – hvadenten du beslutter dig for at planlægge selv eller tage afsted med andre på en grupperejse.

Den nemmeste måde at få billet til en bestemt kamp, er ved at være i god tid (vigtigt!) og starte på hjemmeholdets hjemmeside. De fleste klubber har en version af deres hjemmeside på engelsk og typisk kan man 1-2 måneder forud for en kamp bestille billet online. Bemærk, at man især skal være i god tid hvis man vil til en kamp i England eller til kampe i Dortmund, Real Madrid eller FC Barcelona. Disse er nemlig altid meget efterspurgte.

Læs også:  Top 10 festbyer i Europa

Skal du med til EM 2016 i Frankrig?

I skrivende stund har Danmark (næsten) allerede kvalificeret til EM 2016 i Frankrig. Mange danskere er derfor allerede begyndt at tænke på næste års sommerferie og hvordan de skal komme til Frankrig og følge Danmark. Hvordan arrangerer man turen og hvordan får man billetter? Vi hjælper dig lidt på vej.

EM i Frankrig spilles i på 10 forskellige stadions, hvoraf to ligger i Paris. Dermed er der ni mulige byer, som Danmark kan komme til at spille i. Først i december 2015, når det er afgjort hvilke lande som endeligt er kvalificeret til slutrunden, bliver der trukket lod til gruppespillet og dermed også fastlagt hvem der spilles hvor og hvornår. Det ligger dog fast at alle lande skal spille tre kampe i gruppespillet.

Lige nu og indtil d. 10. juli er det faktisk muligt at ansøge om billetter til EM, dog ved man ikke hvilke lande der spiller hvilke kampe. Næste og lidt mere interessante fase i UEFA’s billetsystem bliver en måned frem efter lodtrækningen til gruppespillet i december 2015, her bliver det nemlig muligt at købe til de fastlagte kampe og de såkaldte “follow your team-billetter”.

Du kan læse mere om UEFAs billetsystem til EM i artiklen her: EM 2016 guide: Sådan får du billetter til EM i Frankrig.

Så snart gruppespillet er fastlagt i december, begynder det altså at blive rigtigt interessant i forhold til at få bestilt både fly, hoteller og billetter til kampene. Så længe dette endnu ikke er fastlagt, kan du ikke gøre andet end at bede din chef om fri fra d.10. juli til d. 22. juli 2016, som er den periode hvor gruppespillet foregår. Forhåbentligt skal du bede om ekstra fri fra Frankrig når Danmark er gået videre til ottendedelsfinalerne.

VisitFootball.dk kan du løbende holde dig orienteret om hvornår billetter til EM kommer til salg, samt finde rejseguides til alle de store klubber og fodboldlande i Europa.

 

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *