Sådan Sikrer du din Bolig inden Ferien
Hold tyvene på afstand, ved at sørge for at din bolig ser beboelig ud, når du er afsted på ferie. Sådan sikrer du din bolig inden ferien.
Nabohjælp
Dine naboer kan være en kæmpe hjælp, når det kommer til, at få din bolig til at se beboelig ud. Lav en god aftale med dem. Fortæl dine naboer, når du skal afsted på ferie, og hjælp også dem, når de selv er afsted. Nabohjælp reducerer indbrud gevaldigt. Det er faktisk et af de allermest effektive værn mod indbrud. Har du et alarmsystem, er det muligt at forbinde det med dine naboers, så de alle får besked, hvis der er alarm. Husk at skilte med nabohjælp i dit nabolag.
Her er nogle forslag til, hvad du og din nabo kan for hinanden under ferien:
- Smide skrald i skraldespanden
- Rykke rundt på legetøjet i haven
- Eventuelt hinandens slå hinandens græsplæne
- Stil bilen foran garagen
Denne liste er på ingen måde komplet. Læs mere om Nabohjælp på www.nabohjælp.dk
Få det til at se ud som om, at der er nogen hjemme
Det er umuligt at sikre sig 100% mod indbrud, men hjælp dig selv, ved at få det til at se ud som om, at der er nogen hjemme i din bolig. Mange bruger tricket med at lade lyset stå tændt, men sandheden er, at hvis tyven er villig til at overvåge dit hus, vil tricket have ringe effekt.
I stedet kan du anskaffe dig lys med tidsstyring, så lyset altså tændes og slukkes på passende tider af døgnet og på den måde simulerer aktivitet i boligen. Dette kan også klares med tænd/sluk ure.
Automatisk lys omkring din bolig er også en god idé, da det er de færreste tyve, der kan lide at arbejde i lys. Her er nogle flere nyttige tips til at holde indbrudstyve væk under ferien:
- Lad børnenes legetøj ligge fremme.
- Fjern redskaber fra haven, der kan hjælpe tyven med at bryde ind. (spader, hækkesakse etc.)
- Husk at lukke og låse samtlige døre og vinduer, inden du tager afsted på ferie. Spørg din låsesmed omkring sikre døre og låse.
- Lad være med at poste billeder fra ferien på Facebook, mens du er afsted.
- Skilt med videoovervågning. Du behøver ikke rent faktisk have det.
Er du stadig i tvivl, om hvordan du sikrer din bolig? Så anbefaler vi denne simple tjekliste inden du tager på ferie https://www.youtube.com/watch?v=6c7aED_ltgE&feature=youtu.be
1 Response
[…] har tidligere skrevet om emnet, og kom her med nogle gode råd til, hvordan man sikrer sin bolig inden en […]