Sådan tager du dine dagpenge med på ferien!

Dagpenge

Er du arbejdsløs og modtager dagpenge, men vil gerne en tur på ferie med din familie, så er der en række forhold du skal være opmærksom på, inden du tager afsted. Det er nemlig ikke altid, at du har ret til dagpenge imens du er på ferie. Tillad os at uddybe nedenfor.

Dagpenge på ferien kaldes for feriedagpenge. Feriedagpenge er en mulighed du kan få for at afholde ferie med dagpenge. Her skal man holde tungen lige i munden, for det er altså ikke ekstra penge du kan få, i tilfælde af, at du ikke afholder din ferie. Du optjener udelukkende ret til at holde ferie med dagpenge, ikke penge i sig selv. Har du tidligere optjent ferie og feriepenge hos en arbejdsgiver, så skal du først bruge disse inden du kan få feriedagpenge. Man kan heller ikke flytte sine feriedagpenge til det næste år, så hvis du ikke bruger dem, vil de være tabt for al tid året efter. Du får det samme i feriedagpenge per dag, som du gør ved almindelige dagpenge.

Feriedagpenge er noget du skal søge om at få hos din A-kasse. Det første du skal gøre er at melde din ferie hos dit jobcenter. Dette kan du gøre på jobnet.dk, og du skal gøre det senest 14 dage inden du tager på ferie. Hvis du ikke gør det minimum 14 dage inden din ferie risikerer du at miste din ret til feriedagpenge. A-kassen skal helst have din ansøgning samt besked om at du agter at holder ferie senest fire uger før du starter din ferie og seneste på dagen, hvor din ferie starter. I tilfælde af at du afholder din ferie, samt gør A-kassen opmærksom på det, men ikke får indsendt en ansøgning, kan du stadig få dine feriepenge udbetalt, hvis du sender ansøgningen til A-kassen senest den 1. maj. Hvis du sender den efter den 1. maj vil dine feriedagpenge som beskrevet ovenfor være tabt.

Læs også:  4 grunde til at besøge Bornholm til sommer

Feriedagpenge er noget man optjener, og hos de fleste A-kasser kan du logge ind på deres system og se, hvor mange feriedagpenge du har optjent. Feriedagpenge optjener du i det foregående år, og har du ikke været arbejdsløs der, så har du med stor sandsynlighed ikke optjent nogle ret til feriedagpenge. I så fald skal du bruge den ferie du har optjent hos din tidligere arbejdsgiver, hvis du altså har noget tilbage af denne. Har du ikke dette, ja så vil du sandsynligvis være nød til at tage på ferie uden hverken feriedagpenge eller anden form for indkomst imens du er væk.

Kort fortalt er der følgende krav, hvis du vil have feriedagpenge:

  • Du er medlem af en A-kasse
  • Du opfylder betingelserne for ret til dagpenge
  • Du er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledig
  • Du afholder din ferie.
  • Du har fast bopæl og ophold i Danmark op til ferien afholdes.

Vi håber at dette indlæg kan hjælpe dig til at tage på ferie uden at skulle bekymre dig om din økonomi.

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *