Safari rejse i Sydafrika

Safari i Sydafrika

En safari tur til Afrikas sydligste land er ikke ”bare” en rejse til savannen, men også en rejse tilbage i historien med spændende seværdigheder i storbyerne, verdensklasse restauranter og kulturelle oplevelser for livet.

Hvis du er til en blanding af kultur, historie natur- og dyreoplevelser, er Sydafrika et oplagt rejsemål for dig. Her får du nemlig alt, hvad dit hjerte begærer i form af luksushoteller med havudsigt og kulturelle sights i Cape Town, historiske seværdigheder og områder i Johannesburg og ikke mindst en sublim safari tur i Sydafrikas største national park.

I følge Tembo Safari kan din safari rejse i Sydafrika snildt kombineres med safari i andre afrikanske lande eller måske en lækker badeferie på nogle af de fantastiske, tropiske paradisøer, såsom Zanzibar eller Mauritius. Valget er kun dit, og her er nogle ideer til, hvad du skal opleve i Sydafrika.

Johannesburg

Hvis du lander i Johannesburg, er det et godt sted at tilbringe et par dage, før du fortsætter din rejse på ægte, klassisk safari. Denne by er fuld af kontraster, og du vil både se kæmpe millionærvillaer og store, flotte luksusbiler og ludfattige mennesker i slumområdet SoWeTo. Byen er et af de mest historiske i Sydafrika, da det var SoWeTo, der var midtpunktet for kampen mod apartheid.

Det var også her ANC (frihedsbevægelsen) vedtog deres frihedscharter med krav om demokratiske valg, og det var her Nelson Mandela selv boede, før han blev anholdt af apartheidregimet og sad fængslet i mange år på Robben Island tæt på Cape Town, før han blev løsladt og ikke mange år senere blev landets første sorte præsident. Hans hus er i dag et museum, som er et must-see.

Husk dog at tage en guide med, som kender området, for det er trods alt stadig et slumområde, og det er ikke sikkert at færdes i det område alene. Når du er der med en guide, så afprøv samtidig et lokalt værtshus og prøv nogle af de lækre afrikanske retter, der bliver serveret.

Læs også:  De 10 bedste danske rejseblogs i 2015

Fortsæt din rejse i racismens lange historie med et besøg på Apartheid museet. Her blev mange hundreder sydafrikanere hængt i 1970’erne, fordi de var modstandere af apartheidregimet. Det er en dyster, men spændende oplevelse, da der stadig hænger reb i loftet, hvor hængningerne foregik.

Afslut denne dag med et godt grin i forlystelsesparken, Gold Reef City, som er bygget over den gamle guldmine, Crown Mile, og hvor byens minehistorie vækkes til live af livlige, dygtige guider, voksfigurer af minearbejderne og sjove forlystelser. Hvis du tør, så prøv den vilde rutsjebane, som kører lodret ned i selve minerne.

Krüger National Park

Fra Johannesburg kan du tage til Sydafrikas største national park, Kruger National Park, hvor du vil få den safarioplevelse, du har drømt om. Her vil du nemlig kunne opleve nærmest alle savannens karakteristiske dyr, lige fra The Big Five (løver, næsehorn, bøfler, leoparder og elefanter) til smukke zebraer, giraffer og geparder.

Hvis du er smart, bestiller du en lodge eller camp beliggende op mod national parken, så du kan sidde på terrassen og nyde den vidunderlige solopgang med din morgenkaffe eller en aftendrink ved solnedgang, alt imens dyrene færdes tæt på og indenfor synsvidde.

Når morgenkaffen er drukket, er det tid til at tage på game drive ud på savannen og se alle de utrolige dyr i deres rette element tæt på. Hvis du er ekstra heldig, får du måske set nogle nuttede dyreunger sammen med deres beskyttende, stolte forældre. Er du til mere eventyr, så tag på ballontur over parken og se det fantastiske område og de smukke dyr fra luften.

Læs også:  Derfor skal du tage på trekking i Sapa Vietnam

Cape Town

Når du har været på den mest fantastiske safari tur i Krüger National Park, og du har besøgt historiske Johannesburg, er det tid til at vende næsen mod den imponerende havneby, Cape Town. Her vil du blive forundret over, hvor meget b yen har at byde på – lige fra kulturen, historien, arkitekturen og den rare befolkning. I horisonten ser du det dominerende, høje fladtoppet bjerg, Table Mountain/Taffelbjerget, som ligger på en halvø med frodige dale og klippefyldte højder.

Når det er tid til at udforske byen, skal du selvfølgelig tage ud til førnævnte Table Mountain for at nyde den vidunderlige udsigt over byen og det sydatlantiske hav. Derfra kan du besøge den gamle bydel, Old Cape Town, hvor du finder nogle af byens mest historiske seværdigheder, såsom Sydafrikas ældste kirke, Groote Kerk, og Castle of Good Hope, som er en borg, der blev bygget som forfrisknings station af det Ostindiske Kompagni.

Fortsæt eventyret til nogle af Kaphalvøens topseværdigheder, som Llandudno – surferparadiset – sejltur med syn til sæler og hvaler, kabelbanen til toppen af Cape Point og det afrikanske kontinents sydvestligste punkt, Kap det Gode Håb, hvor der også ligger et skønt naturreservat med antiloper, zebraer og mange fuglearter.

Retur mod Cape Town skal du besøge Simon’s Town og især Boulders Beach, hvor du vil finde 3.000 truede, afrikanske pingviner.
Afslut desuden din safari rejse i Sydafrika med et besøg i Robben Island Museum (12 km fra Kapstaden), hvor Nelson Mandela sad fængslet i en lille celle i 18 ud af de 27 år, han var fængslet af apartheidregimet.

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *