Skiguide – 6 tips til den fantastiske skirejse

Vil du på skiferie…? Og er du dine i syv sind omkring, hvordan du gør den til en sikker succes? Så læs med her: I denne guide finder du nemlig 6 tips, som sikrer dig en fantastisk tur.

Nogle af rådene handler om, hvordan du får mest for pengene. Andre hjælper dig til at mærke ordentligt efter i dig selv, så du finder ud af, hvad du er det rigtige for dig… Og sidst men ikke mindst får du råd til, hvordan du forbereder dig ordentligt hjemmefra.

1. Vælg en destination der passer til dig

Først og fremmest skal du vælge den rette skisportsdestination. Alle skisportssteder er forskellige og taler til folk, der er udkig efter vidt forskellige ting under deres ferie.

Er du ung, så er vild after ski måske en prioritet; her kunne en ungdomsferie til Bad Gastein eller Val Thorens være det rette valg… Men har du familie, hvor børnene skal have optimale forhold? Så er børnevenlige destinationer såsom Tauplitz eller Maria Alm måske en bedre løsning.

Gør derfor op med dig selv, hvad det er, du er på udkig efter med din skiferie… og find en rejse, som matcher netop dine behov.

Børneferie – Billedet er venligst udlånt af Team Benns Ski

2. Book en restplads og rejs billigt

De forskellige skirejsearrangører har ofte restpladser, hvor der er penge at spare. Når du går efter en sådan restplads, bliver udvalget hos den enkelte arrangør selvfølgelig mere begrænset sammenlignet med, når du har det komplette udvalg.

… Researcher du hos et bredt udsnit af de forskellige skirejsearrangører, vil du dog ofte hos ét af stederne kunne finde netop den rejse, du er på udkig efter:

Eksempelvis har Team Benns Ski i skrivende stund (16. januar 2017) restpladser på 57 skiferier, mens ClickSki har restpladser til 35 skirejser.

Rejserne går til en række populære destinationer såsom Tauplitz, Maria Alm, Lofer, Bad Gastein eller Livigno… Og der kan flyves fra både Aalborg, Kastrup og Billund, ligesom der både er mulighed for kør-selv og bus.

Når du søger bredt blandt rejsearrangørerne, er det således ikke svært at finde rejsen, du er på udkig efter.

Læs også:  4 grunde til at besøge Tenerife

3. Lav en pakkeliste – og følg den

Der er ikke noget værre end at komme afsted og finde ud af, at du mangler noget, når du ER kommet frem.

Derfor er det en god idé at tænke grundigt over, hvad du har brug for at få pakket. Dette er naturligvis forskelligt fra person til person, men der er dog nogle ting, der går igen.

  • Generelt: Pas, blå EU-sygesikringskort, toiletsager, den rette valuta (typisk euro) og snekæder ved kør-selv.
  • Udstyr: Skibriller, ski, snowboard, hjelm, støvler og rygskjold – hvis du ikke lejer på lokationen.
  • Andet: Solcreme, solbriller og underholdning såsom bog eller kortspil
  • Tøj: Almindeligt tøj, ski-/snowboardtøj, skisokker, handsker, halstørklæde, hue/pandebånd m.v.

Særligt ved tøjet er der fare for at få pakket forkert. Det kolde vejr på skisportsdestinationerne stiller nemlig andre krav end vejret herhjemme. Sørg derfor for at have et passende udvalg af varmt tøj.

Når du skal finde de gode tilbud på vintertøjet, kan det være en god idé at lede online: Hos Katoni.dk kan man således eksempelvis ofte finde besparelser på op mod 50% på vinterjakker og vinterstøvler.

4. Diverse sparetips

Her kommer en række tips til dig, der er flad men stadig bare MÅ afsted. Jeg har allerede dækket restpladserne som en måde at spare penge, men der er også andre måder, du kan gøre det billigere på:

Skidestinationen: Nogle lande er billigere at leve i end andre – og netop leveomkostningerne løber ofte op. Hvis du vil gøre din skiferie billig, kan det derfor være en fordel at rejse til lande såsom Italien, Slovakiet og Slovenien frem for dyrere lande såsom Frankrig og Schweiz.

Skiområdet: Har du brug for at være dér, hvor tingene sker, eller kan du nøjes med lidt roligere forhold? Hvis sidstnævnte er tilfældet, kan du med fordel slå dig ned lidt uden for lokationens hotspots. Her kan du nemlig typisk finde billigere hoteller.

Køb / leje af udstyr: Er du ofte afsted, kan det være en god idé at have dit eget udstyr med. Her kan du gennem forår og efterår lede efter billigt udstyr fra butikkernes restlagre. Er du i stedet mere til at leje, kan du se, om der er nogle fornuftige løsninger på at leje hjemmefra – eller spørge dit hotel om de har rabataftaler med butikker i lokalområdet, når du er kommet frem.

Læs også:  De 10 mest usædvanlige strande i verden

Smør en madpakke: Skirestauranter er notorisk dyre. Derfor er der mange penge at spare, hvis du selv smører madpakken frem for at spise på én af de nærtliggende restauranter.

Picnic i sneen – Billedet er venligst udlånt af Team Benns Ski

5. Skitræning: Kom i form til ferien

Vil du have det optimale ud af skiferien, kan det være en fordel at træne lidt op på forhånd. Hermed sikrer du nemlig, at fysikken ikke sætter begrænsninger for udfoldelserne.

Er du i ringe form, bør du gå i gang mindst to-tre måneder før, du tager afsted, så det ikke bliver et stressmoment at blive toptunet. Lad dog være med at droppe det helt, hvis du er kommet for sent i gang – det er er bedre at nå en smule træning end slet ingen.

Snakker vi træningsform, så er ski fitness et oplagt valg. Her træner du både styrke, kondition, balance og bevægelighed – med fuld fokus på at opnå et udbytte, som kan overføres til skiløjperne.

6. Husk nu forsikringen

Her til sidst kommer et af de kedeligere råd… Men et nødvendigt et af slagsen hvis du skal undgå ubehagelige overraskelser: Sørg for at være fornuftigt forsikret.

Skiløb er en sport med høj risiko, og de fleste af os har nok flere venner, der er kommet til skade under ferien. Det blå EU-sygesikringskort hjælper dig langt hen af vejen i EU, men hvis udgifterne ikke skal løbe løbsk, er det stadig en god idé at være ordentligt forsikret via en rejseforsikring, som dækker skiskader.

Så er det bare at komme afsted!

Jeg håber, at mine tips her hjælper dig til at få en fantastisk skiferie. En ferie, hvor du får valgt den rette skidestination, til den rette pris og med den rette forberedelse. God fornøjelse!

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *