Tre gode grunde til at rejse til Mexico

Mexico er et kæmpe stort land i Nordamerika. Landet har kultur, natur og madoplevelser i højsædet og grundet dets store areal, har det et hav af muligheder. Hvis du er til storbyliv, så er Mexico City en god mulighed for at udforske en af kontinentets helt store byer, mens der andre steder i landet kan opleves høje bjerge, romantiske byer, lækre strande og gode gastronomiske oplevelser.

Snyd ikke dig selv for kulturen i Mexico

Mexico er et råt og ærligt land. Det kan der ikke lægges skjul på, men det er også samtidig det, der gør landet fascinerende og charmerende. Det har personlighed. Hvis du er i Mexico City, kan du besøge Det Antropologiske Museum, som er en af de største attraktioner i byen. Det kan også være, at du er interesseret i landets historie, og så er der mulighed for at blive klogere på det ved at tage et kig på det arkæologiske tempel Chichen Itza. Hvis du vil slappe af ved en strand, så kan du smutte til Playa del Carmen eller Cancún. Mulighederne er utallige.

A view of the town of Manzanillo Mexico from the water

Den forrygende gastronomi

Maden i Latinamerikas næststørste land kan kun bedømmes på en måde. Forrygende. Det ligger måske fjernt for mange at sammenligne Mexico med mad, men det er værd at tænke over, at vi i Danmark rent faktisk har taget mexicanske retter og ingredienser til os. Vi elsker den mexicanske pandekage, og vi benytter os også tit af chili, som er den vigtigste ingrediens i mexicansk mad. Dertil vækker Coronaen genklang hos de fleste. I Mexico gør de meget ud af deres gastronomi, og hvis man skulle være så heldig at besøge landet, så er det et must at smage noget af det hjemmelavede mexicanske mad.

Læs også:  Lev livet med rejser

Rejs endelig, men vær forsigtig

Mexico er et skønt land, der skal ses, men man skal også have respekt. Mexico er et land, der slås med problemer som vold, drab, demonstrationer og konflikter, og det er en kendsgerning, man skal være bevidst om, inden man drager af sted. Dertil er narkokartellet i det nordlige Mexico i strid med det amerikanske grænsepoliti. Derfor bør man holde sig fra alle former for konflikter, opgør og demonstrationer. Zikavirussen som har spredt sig i Mexico bør også nævnes og kan ramme gravide. Hvis der er tvivl om, hvilke forhåndsregler man bør tage inden afrejse, så er udenrigsministeriets hjemmeside en god idé at tjekke.

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *