Turen går til Las Vegas

Er du en af de mange, der drømmer om at rejse over Atlanten til verdens spille-hovedstad? Las Vegas er byen, hvor oceaner af penge skifter lommer på daglig basis. Byen, der oser af casinoer med alt fra enarmede tyveknægte, rouletter og Black Jack. Byen, hvor du kan gå fra fattigrøv til millionær – men desværre også omvendt. Det er vigtigt at have dit pokerfjæs og dine taktikker i orden, når du træder ind i casinoet, så du ikke ender med håret i postkassen. Det kan resultere i en kort ferie, hvis du taber alle dine spil i casinoet. En tur til Las Vegas er ikke fuldkommen, hvis ikke du har besøgt et casino. Derfor må du ruste dig hjemmefra, så du er klar til at spille imod alle de andre på casinoerne. Hvis du har øvet dig inden rejsen, er der større chance for at gå hjem med lommerne fyldte. Og det giver altså bare en federe ferie. Du kan læse flere tips til en ferie i Las Vegas på budget, for det kræver nogle besparelser på hoteller og biler, hvis du skal bruge en del af dine penge på casinoet.

Øvelse gør mester

Mangler du erfaring med at gamble, er det en god ide at øve dig hjemmefra, før du rammer de store casinoer i Las Vegas. Du kan eksempelvis holde spilleaften med vennerne, hvor du kan finde dit pokerfjæs i vante rammer. Det er dog de færreste, der selv ejer alle de spil Las Vegas udbyder, hvorfor denne form for øvelse måske ikke giver dig de bedste vilkår, inden det for alvor går løs. En anden mulighed er at spille online casino.

Læs også:  Brug din ferie på at lære noget nyt (f.eks. male).

Her er en verden fyldt med forskellige spil, så du kan øve dig og få masser af erfaring på rygraden, inden du rammer den store scene i Las Vegas. Du kan nemt og billigt spille alverdens casino-spil og finde ud af, hvilke du er god til. Måske du her finder ud af, at Poker overhovedet ikke er dig. Black Jack er til gengæld lige efter din smag og her begynder du at finde mange tips og tricks, du kan tage med dig i ærmet, når du rejser til Las Vegas. Det hele behøver selvfølgelig ikke være planlagt til punkt og prikke i forvejen, men det siger sig selv, at du går gladere fra casinoet med lommerne fyldte med guld frem for lommeuld.

Las Vegas er fyldt med turister som dig selv, der måske ikke har gamblet så meget førhen. Men Las Vegas er samtidig fyldt med en masse professionelle gamere, der nemt kan spotte en turist og hurtigt udser et let offer. Så hvorfor ikke overraske ham den professionelle og give ham kamp til stregen? At vinde et spil mod sådan en modstander, vil give både hår på brystet og penge på kontoen. Uanset hvordan aftenen ender, er det altid sjovest, at gå hjem med et smil på læben. Og chancerne for at forlade casinoet med smil på læben, øges hvis du har øvet dig hjemmefra.

Mere vil have mere

Det er en god idé at beslutte, hvor mange penge du vil bruge på en aften, inden du træder ind i casinoet. På den måde kan du holde snor i dig selv, og sørge for ikke at spille hele din formue op. Det er nemlig sådan, at man tit bliver grebet af stemningen og omgivelserne, som bestemt ikke fejler noget i Las Vegas. Hvis man taber gentagende gange, bliver man oftest ved, for at gå hjem med en sejr i baghovedet. Der er dog grænser for, hvor langt man skal gå for at vinde penge, hvorfor det er en god ide at sætte retningslinjer for sig selv, inden man rammer casinoet.

Læs også:  Ferie på Samsø: 7 gode grunde til en ø-ferie på Samsø

Er du heldig at vinde en kæmpe gevinst i millionbyen, skal du passe på med ikke at spille dem op. Hvis man vinder, føler man oftest, at man kan ride langt på bølgen. Men når du opholder dig i Las Vegas, kan du så hurtigt som du vinder penge, tabe dem igen.

Det er lettere at stoppe sig selv, når man spiller overfor folk, frem for på nettet. Når man spiller på nettet, er det nemmere at bruge penge, da man ikke visuelt sidder med jetonerne foran sig. Men når man eksempelvis spiller i Las Vegas, kan man se og mærke, hvor mange penge man har på lommen. På den måde er det nemmere at stoppe mens legen er god, til trods for de mange spillemuligheder Las Vegas tilbyder.

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *