3 oplevelser i Bangkok du ikke må gå glip af

Når turen går til Thailand starter mange danskere med at lande i Bangkok og have et par dage til lige at akklimatisere sig i den thailandske hovedstad. Det er da også en rigtig god idé, da den gigantiske storby er sprængfyldt med spændende oplevelser.

I denne artikel kigger vi nærmere på 3 oplevelser du ikke må undvære på din rejse til Thailand. Mit navn er Kristoffer Føns og jeg er medejer af Asien rejseguiden Traveleast, hvor vi rådgiver om rejser til Asien. I den forbindelse har jeg fået lov til at skrive nogle gode råd her hos RejseHjælp, som måske kan inspirere dig på turen.

I Bangkok finder man en ‘Chinatown’ som vi kender det fra andre storbyer verden over, men den i Bangkok er eftersigende den største i verden – altså udenfor Kina.

I Chinatown er man for alvor på udebane som bleg dansker og hvis man går rundt i sidegaderne er der mulighed for at blive udfordret kulinarisk – mange steder er der nemlig ikke engelske menuer.

Tag til Chinatown om aftenen og vær klar på masser af mylder, gademad og små butikker med kinesisk isenkram. Det er en meget speciel oplevelse i Bangkok.

Khao San Road

Khao San Road er en gade, der deler vandene; nogen ser den som et mekka for backpackere, der kommer til Thailand for at møde nye mennesker og feste, andre mener at det er en gade (og område) hvor man møder alt det, der er galt med moderne turisme.

Jeg er ikke backpacker, men syntes alligevel, at Khao San Road var en meget sjov oplevelse i Bangkok. Du skal forvente, at der er masser af gang i den om aftenen, hvor de mange barer spiller musik om kap.

Læs også:  Tag på en idyllisk bondegårdsferie

Der er et utal af gadesælgere, der vil sælge alt fra tanktops, armbånd, øl og deep fried skorpioner – jep, den er god nok og man dør ikke af at prøve dem. Khao San Road er ikke for alle, men jeg synes næsten det er noget man skal opleve, når turen går til Bangkok – snup en øl og gå en tur op ad gaden.

Hvis det ikke er noget for dig, så er det meget nemt at finde en taxa væk igen – men husk altid at køre med taxameteret tændt i Bangkok.

Cykeltur til Bangkoks jungle

Ja, at tage på en guidet cykeltur i Bangkok er i den grad en oplevelse som du ikke bør gå glip af. Da jeg første gang rejste til Thailand kunne jeg ikke forstå, at ‘cykeltur i Bangkok’ blev nævnt som noget man ikke måtte gå glip af, da jeg tænkte at trafikken måtte være helt vild i den thailandske hovedstad.

Trafikken i Bangkok er da også vild, men med en god guide bliver man ført rigtig fint rundt via smalle veje uden trafik og så er trafikken faktisk heller ikke værre.

Jeg kan i den grad anbefale at tage på en af de cykelture, hvor man sejler over floden og over til Bangkoks ‘jungle’, der føles som at være landet nede på en af de sydlige øer i landet. Her er der vilde varaner, smukke huse og generelt en helt afslappet stemning til stor forskel fra Bangkoks velkendte mylder.

Du kan læse meget mere om Bangkok og rejser til Thailand her. Hvis du har nogen spørgsmål om Thailand er du også velkommen til at skrive en kommentar inde på siden.

Læs også:  E-cigaretter og regler på rejsen

God tur!

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *