Derfor skal du altid huske vaccination inden ferien

Når du skal på ferie, er der mange vigtige ting, du skal holde styr på. Du skal pakke, du skal undersøge flyafgange, huske dit pas og masser af andre sager. Listen af nødvendigheder du skal tage dig af vil ingen ende tage, før du endelig kan tage afsted og nyde din ferie. Af samme årsag er det nogle gange svært at huske sig selv på det allervigtigste, du skal gøre, inden du tager afsted på ferie: Du skal få din rejsevaccination. Rejsevacciner er yderst nødvendige for alle, der skal længere væk på ferie, da de i nogle tilfælde faktisk kan redde liv. Foruden vaccinen kan det være en god idé at tage forskelligt rejsemedicin med på din ferie, alt afhængigt af hvor du skal hen. Dette kan normalvis fås på et apotek.

Hvorfor er rejsevacciner så vigtige?

Grunden til det er så vigtigt, at du får en vaccination, inden du bevæger dig ud på opdagelse i verden, er, at den kan beskytte dig mod diverse sygdomme. Sygdomme der i værste tilfælde kan være dødelige. Når du eksempelvis rejser uden for Europa, så er der risiko for, at du udsætter dig for sygdomme, som enten ikke længere eksisterer i Danmark eller aldrig har eksisteret. Hvis du ikke bliver vaccineret, er du ikke beskyttet mod dem, og du kan først vide, om du er smittet, når du er blevet syg. Og det er langt sværere at bekæmpe sygdommene, end det er at forebygge dem. Foruden dit eget ve og vel så er der også en risiko for, at du kan smitte andre mennesker, når du igen er i Danmark, og så har du pludselig taget en helt ny sygdom med hjem.

Læs også:  Hvad skal jeg være opmærksom på inden rejse til USA?

Der findes mange forskellige sygdomme, du kan blive vaccineret imod. Hvilke rejsevacciner, du får, afhænger helt af, hvor du skal hen på ferie. Hvis du rejser inden for Europa, behøver du – bortset fra enkeltstående tilfælde – ikke at blive vaccineret. Hvis du skal på en kortere rejse uden for Vesteuropa, anbefales der, at du bliver vaccineret mod Hepatitis A, som er smitsom leverbetændelse. Og hvis du skal til lande som Asien og Afrika, er det japansk hjernehindebetændelse og malaria, du skal beskyttes imod. Malaria kan du dog ikke blive vaccineret imod, men du skal i stedet tage i forebyggende piller imod det, og det er altså en slags rejsemedicin, som du medbringer på ferien. Disse kan fås på et apotek på recept.

Hvor kan jeg blive vaccineret og få medicin til min rejse?

Hvis du skal på ferie, men du stadig er i tvivl om, hvilke vacciner du skal have, og om du overhovedet skal have nogen, så er der masser af steder, du kan henvende dig. Et af stederne, du kan opsøge, er Stjerneapoteket i Århus. De kan både hjælpe dig med, hvilke vacciner du skal have, samt den rejsemedicin der vil være en god idé at medbringe på din ferie. Foruden beskyttelse mod dødelige sygdomme kan det nemlig også være smart at medbringe rejsemedicin mod forstoppelse, diarré og allergi. Hvis du er i tvivl om noget af det ovenstående, så sørg endelig for at kontakte apoteket.

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

2 Responses

  1. Hej,

    Ja, det er super vigtigt med vaccinationer, inden man rejser 🙂

    Vi skal også snart afsted til bl.a. Sri Lanka og Vietnam, og havde egentligt også tænkt os at få tyfus udover Hep. A+B, men lægen mener ikke, det er nødvendigt. Er det noget, I har erfaring med? For vi er ikke helt sikre på, om lægen har ret 🙂

    • Marcus Forsberg Marcus Forsberg siger:

      Hej! 🙂

      Det afhænger af varigheden på rejsen. De typiske oversigter – udover stivkrampe og hepatitis A (som man altid skal kunne nikke ja til) – er jo bare anbefalinger. Hvis I skal hænge meget ud med lokalbefolkningen og spise maden, vil jeg stærkt anbefale det i hvert fald. Men sådan er det jo med næsten alle vaccinationer 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *