Firmatur: En oplevelse og en investering

Har du et firma, som savner lidt arbejdsmoral? Så skal du overveje at tage på en firmarejse. Pak taskerne og tag dine medarbejdere med på en uforglemmelig tur. Du vil hurtigt finde ud af, at det er alle pengene værd. Læs med her, hvis du vil vide, hvorfor du skal tage af sted, og hvad der er bedst at lave på en firmarejse. Det vigtigste at huske på som chef er, at har man nogle tilfredse medarbejdere, så skal det hele nok gå. Men det kræver lidt goodwill og lidt penge at sørge for dette. En lille julegave eller en flaske vin op til sommerferien er oftest ikke nok til, at medarbejderne føler, at der bliver sat pris nok på dem. Der skal mere til.

Hvorfor bruge pengene på det?

Det kan godt være svært at finde modet til at punge op for sådan en tur. Men får du arrangeret turen ordentligt, så kan det sagtens vise sig at være en god investering. På sådan en tur er det muligt at få dine medarbejdere knyttet tættere sammen. Det vil booste arbejdsmoralen, når i kommer tilbage til hverdagen. Desuden er det også muligt at tage et sted hen, hvor man kan besøge firmaer, der beskæftiger sig med det samme som jeres. Her vil der være rig mulighed for at udveksle erfaringer, og dermed lære en hel masse, der kan være med til at optimere jeres arbejdsmetoder.

Rejsetips

Mangler du nogle rejsetips til, hvad pokker man kan lave på sådan en firmarejse? Så fortvivl ikke, der er nemlig uanede muligheder. Først og fremmest skal man beslutte, hvorhen rejsen skal gå. Det skal helst være et sted, hvor der er mulighed for at slå sig løs, samtidigt med, at det kan kombineres med noget fagligt relevant. Er i et IT firma, så er det oplagt at tage til Silicon Valley i USA. Her findes verdens førende IT selskaber, så vil man lære hvordan de tunge drenge gør det, så findes der næppe et bedre sted. Silicon Valley er placeret tæt på Los Angeles, som er en by, hvor der er rig mulighed for at få nogle fede aftener. Arbejder i i modebranchen, så overvej en tur til Paris. Byen er verdens mode-hovedstad, og du finder alle de store modehuse der. Byen er også enormt smuk og charmerende. Den føles ret eksklusiv, men det kan sagtens lade sig gøre at få en billig tur dertil alligevel.

Læs også:  Guide til at rejse med hund

Overvej også en firmafest

I stedet for en firmarejse, som godt kan være ret omfattende at planlægge, kan man også opnå nogle af de samme positive effekter hos sine medarbejdere ved at holde en firmafest. Fester er altid sjove og uforudsigelige. Den vil helt sikkert give dine medarbejdere mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Du kan eventuelt kombinere festen med at arrangere en aktivitet tidligere på dagen. Det kan være en aktivitet, hvor i er tvunget til at samarbejde. Dette er både hylende morsomt, og så kan det være en god øvelse, som kan tages med tilbage på arbejdspladsen. Vil du prøve noget der er lidt usædvanligt, men med garanti sjovt? Så prøv at arranger et cocktailkursus til firmafest. Her får i mulighed for at afprøve en masse sjove cocktails, hvilket både kan være svært og kræve et vist samarbejde. Oveni får i også mulighed for at drikke alle de her herlige cocktails, hvilket garanterer et højt humør og en løssluppen stemning. I det hele taget er det en god idé, at lade dine medarbejdere opleve hinanden uden for arbejdspladsen. Bare en enkelt dag, hvor det hele ikke behøver at være professionelt, kan give hele arbejdspladsen et kæmpe løft. For selvom i er voksne mennesker, så kan det, at skulle ud og lave noget andet, end det man plejer, virke ligesom dengang man var barn, og fik lov til at gå ud og spille rundbold i timen.

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *