Monaco – Besøg verdens næstmindste land
Fyrstedømmet Monaco er ikke just kendt for sine enorme og vidstrakte landarealer. Faktisk er den lille stat, beliggende på den franske riviera tæt på Italien, verdens næstmindste land med et areal på kun 1,95 km2. For at sætte det i perspektiv, så er kvarteret Østerbro i København mere end 4 gange så stort som Monaco med 8,74 km2.
Selvstændighed frem for alt
Monaco har været et mere eller mindre selvstændigt fyrstedømme siden 1300-tallet. Landet er lige som Danmark et konstitutionelt monarki, hvor en folkevalgt regering styrer landet i samarbejde med Fyrst Albert II. Igennem historien har landet været under stor indflydelse af både Italien og Frankrig. I dag er landet i en told og forsvarsunion med Frankrig, benytter sig af Euro, men er sjovt nok ikke medlem af EU.
Monaco har masser at byde på
Monegaskerne er meget stolte af deres land og det er også med god grund. Landet er et af verdens rigeste og ernærer foruden sin egen befolkning, næsten 50.000 italienere og franskmænd, der dagligt tager på arbejde i landet. Lokalsproget, kaldet monegaskisk, er i familie med italiensk og fransk, men kan man et af de to, er det alligevel ikke helt let at forstå.
Besøg fyrsten på det høje hvide slot
Et af de første steder man bør besøge i Monaco er det fyrstelige palads ”Palais Princier”. Her kan man komme på visit indenfor og ved hjælp af en audio-guide opleve hvordan Fyrst Albert II af Monaco lever. Det er værd at komme lige før middagstid, så man har chancen for at opleve vagtskiftet med fuld honnør. Fra paladset er der desuden en ufattelig smuk udsigt over havnen og Monte Carlo overfor.
Casino, casino og mere casino
Selvom Monaco først og fremmest også er synonym med luksushoteller og 5-stjernede hoteller, har byen langt mere at byde på, så kan man selvfølgeligt ikke sige Monaco, uden også at sige Casino de Monte-Carlo. Ideen til at åbne et casino i Monaco kom helt tilbage i 1850’erne, hvor der var gevaldigt tomt i fyrstedømmets pengekasse. Fyrstinde Caroline fik ideen og hun overtalte hurtigt sin mand fyrst Florestan I. Snart var Monaco ikke bare reddet fra bankerotten, kassen bugnede af penge og landet blev overordentligt rigt. I dag er Casino de Monte Carlo verdensberømt og du kender det sikkert allerede fra James Bond-film mm.
Når du nu engang besøger casino de Monte-Carlo, skal du selvfølgelig ikke bare nøjes med at kigge på. Prøv at veksle nogle få euro til jetoner og få den autentiske oplevelse af at spille på et klassisk casino, der giver end helt anden autentisk oplelse end den du måske har prøvet på et casino online. Selve bygningen er så storslået at træde ind i, så det i sig selv er den halve oplevelse værd. Mens du sidder ved rouletten kan du så holde øje med alle de rige og kendte, der ofte lægger vejen forbi casinoet. Du kan spille Baccarat, lukke øjnene og forestille dig Sean Connery i skikkelsen af James Bond sidde lige ved siden af. Desuden har du mulighed for at prøve kræfter med en lang række andre casino spil, herunder Trente et Quarante, poker, blackjack og craps. Selvfølgelig kan du også slå dig løs på de mange spillemaskiner, der glimter om kap med enorme krystallysekroner og guldstuk i loftet.
Grace Kelly
De fleste kender nok historien om den unge amerikanske skuespillerinde, der fortryllede Fyrst Rainier III og blev til Fyrstinde Grace af Monaco. Hun døde alt for ung ved en tragisk bilulykke i 1982 og ligger begravet i den smukke Katedral. Her kan du besøge hendes minde og bagefter tage en kop kaffe på pladsen uden for kirken.
Havet ovenfor
Selv om vi i Danmark har den blå Planet, Nordsømuseet og andre flotte akvarier, så er det helt sikkert umagen værd at besøge Le Musée Océanographique de Monaco. Akvariet ligger næsten 300 meter over havets overflade og har en enestående samling af verdenshavenes fisk og fauna. Besøget kan ideelt afsluttes med en frokost på museets restaurant ”La Terrasse”. Herfra har du en udsigt over middelhavet, der kan give enhver åndenød!
God rejse!