TSA Lås – Hvad er en TSA lås og hvordan anvendes den?

Hvad er en TSA lås?
En TSA lås (Transportation Security Administration), er en kombinationslås eller en hængelås med nøgle.
Tolderne i USA har en universal nøgle, som de kan bruge, hvis de skal have åbnet en kuffert med TSA lås. Vi anbefaler rejsende til USA (og alle andre steder), at bruge TSA lås. Dette sikre dig, at du ikke får din kuffert, trolley eller taske ødelagt, hvis tolderne vælger at tjekke din kuffert.
De har nemlig fuld rettighed til at åbne din kuffert, hvis det skulle blive nødvendigt og de erstatter ikke eventuelle skader af kufferten/låsen.
Låsen er ikke kun praktisk, det er også et lovkrav, at have den på din kuffert ved indrejse til USA.

Hvordan ser en TSA lås ud?
Man kan kende TSA låse ved deres røde sekskantede logo eller en rød fakkel med flammer, som der er på ALLE TSA låse.
En TSA lås ses både som en monteret lås på kufferten, eller som hængelås med enten kombinationslås eller nøgle.
Under bunden på din TSA lås vil der være en kode f.eks. ”TSA 001”, dette indikerer, at låsen er fra TSA og så kan sikkerhedskontrollen se, at det er en ægte TSA lås, da der er mange kopier i omløb.

Sådan skifter du kode

TSA lås indbygget i kuffert
1. Åben din lås F.eks. ”000” (Koden den er som regel 000 når du får den)
2. Tag noget spids F.eks. blyant og tryk på ”Reset” knappen, som er på en af siderne. Indtil det siger ”Klik”. (Knappen er meget lille, men den er der.)
3. Nu laver du den ønskede kode F.eks. ”222”
4. Nu prøver du så at åbne låsen, indtil den siger ”Klik” igen.
5. Når du hører det klik, er din kode ændret.

Læs også:  Sådan finder du den rigtige rejsehårtørrer

Hængelås med kombination
1. Åben din lås. F.eks. ”0000”
2. Drej krogen 90 grader mod uret og tryk krogen ned.
3. Skift så din kode til det ønskede F.eks. ”1234”
4. Løft krogen op og drej den de resterende 270 grader mod uret og sæt den på plads.
5. Du har nu ændret kode på din TSA lås.

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Mikkel Lassen

Mikkel Lassen

Jeg hedder Mikkel Lassen. Jeg er en meget berejst mand taget min 21 årige alder i betragtning, jeg har nemlig været i lidt over 20 lande og jeg rejser stadig aktivt. Til daglig driver jeg Rejsegear.dk, sammen med min gode partner og ven Marcus Forsberg.

10 Responses

  1. Jane Bartholdy siger:

    Hej jeg har en kuffert med indbygget kode lås
    Har glemt den kode jeg har sat
    Ved du/I hvordan jeg ændre koden igen?
    Vh Jane Bartholdy
    Håber du er medlem i “de berejstes klub?”

    • Marcus Forsberg Marcus Forsberg siger:

      Hej Jane

      Du holder typisk din åbneknap inde og sætter så din nye kombination og slipper igen 🙂

  2. Susan Lind siger:

    Hej jeg har lige købt en kuffert med indbygget lås på, men tror jeg har gjort det forkert, kan ihvertfald ikke åbne den nu selvom jeg har sat tallene til den kode jeg har valgt, hvordan kan man skifte den
    Med venlig hilsen
    Susan

  3. Lone siger:

    Kombinationshængelås
    Jeg har dummet mig godt og grundigt, da jeg skulle ændre kode. Glemte personlig kode. Låsen er åben, men jeg kan ikke ændre kode og låse den igen.
    Nogen, der ved, hvad jeg skal gøre?

  4. Arvid Bjerring siger:

    Kan tolden hjelpe meg få opp min koffert med låsen? Jeg har medisin mm. .
    På Kastrup lufthavn.

  5. Peter siger:

    Tolderne har åbnet min kuffert. Men nu kan jeg ikke ændre koden. Uanset hvilken kode jeg laver kan den åbnes med alle kombinationer. Tænker de har glemt at dreje nøglen igen efter de har åbnet den. Det er en indbygget lås. Hvad gør man?

    • Marcus Forsberg Marcus Forsberg siger:

      Hej Peter,

      Det lyder ikke så heldigt. Det eneste, du umiddelbart kan gøre, er at tage fat i forhandleren, hvor du købte kufferten og høre, hvad dine muligheder er. Det er desværre den eneste måde at få det løst på 🙂

      Kender ikke den specifikke model, du omtaler, så skal ikke kunne sige, om det er fordi, at det er en TSA-lås og den ikke er låst igen efter et rutinetjek.

  6. Henrik siger:

    Prøv at søge på YouTube der er lagt videoer op hvordan hvordan man kan åbne tsa kodelås hvis man har glemt koden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *