USA er åbnet op for rejsende igen – her er indrejsereglerne du bør kende

Hvis du ikke allerede har hørt den glædelige nyhed, så er USA atter igen åbnet op igen. Hvis du er en af dem, som har fået udskudt eller aflyst din rejse til USA, så er det altså igen muligt at rejse dertil. Denne nyhed er enormt glædelig, da mange mennesker har ventet længe på at det blev muligt. Er du en af dem, som gerne vil på ferie i det storslåede land, så kan det være en fordel at læse med her.

Du skal huske at søge et ESTA inden afrejse

Det er måske fristende at pakke tasken, booke et fly og så bare tage af sted, nu da det igen er muligt. Men trods, at det er muligt for eksempelvis danske statsborgere at rejse til USA igen, så er der stadig nogle ting man er nødt til at have styr på inden afrejse. Når man rejser til USA, så skal man nemlig søge et ESTA, som er en lovpligtig rejsegodkendelse. Dette skal søges af blandt andet danske statsborgere, da de er visumfrie. Det er altså en elektronisk rejsegodkendelse, som man skal have for at få lov at rejse ind i landet. Det er vigtigt at læse godt og grundigt op på reglerne inden.

Rejseråd til USA

Det er også vigtigt at have en rejseforsikring med sig når man rejser ud i den store verden. Har du allerede en på forhånd, bør du tjekke op på om den også dækker USA.  Skal du først til at købe en, skal du lige tjekke op på om den nu dækker den del af verden også. Før den nuværende situation i verden, var det stadig vigtigt at rejse med en rejseforsikring, men det er det så sandelig også nu. En afbestillingsforsikring er også en god idé at overveje.

Læs også:  Få mange tusinde kroner i erstatning ved flyforsinkelse

Planlæg din rejse til USA

Har du tænkt over, hvordan din rejse til USA skal være? Hvis du planlægger det helt store eventyr, så kan det måske være en god idé at planlægge det. Særligt, hvis du rejser i højsæsonerne. For eksempel om sommeren, er der mange turister, og hvis man har forholdsvist kort tid i landet og på destinationerne, så kan det måske være nødvendigt at booke nogle ting på forhånd. At planlægge en større rejse, kan for nogle være overvældende og tidskrævende. Derfor, er det måske en god idé at få hjælp fra eksempelvis et rejsebureau.

Hvad kan et rejsebureau hjælp med?

Bare fordi man vælger et rejsebureau til at hjælpe sig med sin rejse, betyder det ikke at alt skal være fastlagt. Der er flere rejsebureauer, som eksempelvis tilbyder at skræddersy rejsen for en. Det foregår ofte således, at man tager en snak med en rejsekonsulent, som har erfaring fra destinationen. Det betyder selvfølgelig, at man også får masser af gode råd med sig på vejen. Derudover, vil der blive taget hensyn til budget og selvfølgelig ønsker, så I bedst muligt kan sammensætte den drømmerejse man gerne vil have.

Hvor skal du rejse hen?

Man skal selvfølgelig lige tænke over, at USA er et kæmpestort land og, at afstandene kan være store mellem destinationerne. Derfor skal man også være realistisk i sin planlægning. Man skal for eksempel finde ud af, hvad der er det vigtigste man gerne vil se på turen, og måske erkende at man ikke kan nå at se det hele måske.

Læs også:  4 scenarier, du helst vil undgå på ferien

Gode tips til populære destinationer i USA

Hvis man er førstegangsrejsende til USA, er det måske de mere populære landmarks man gerne vil opleve. Er man naturmenneske, bør man eksempelvis overveje Yellowstone Nationalpark, Yosemite Nationalpark, og eventuelt Grand Canyon. Måske, er drømmen at opleve Hollywood med egne øjne, og så er det måske den del af USA man skal kigge imod. Jul I New York, er også en drøm for mange og en yderst unik oplevelse. Man skal måske også overveje om man skal leje en campervan eller bil for at komme rundt.

Kunne du lide artiklen?
Tilmeld dig vores fælles nyhedsbrev med RejseGear.dk og modtag lignende rejseråd og gode tilbud
Marcus Forsberg

Marcus Forsberg

Hej! Mit navn er Marcus Forsberg, og jeg skriver her på RejseHjælp.dk. Typisk ser du mig skrive guides og oplevelser fra rundt omkring i verden. Mine yndlingsbyer er London, Dublin og selvfølgelig Silkeborg.

2 Responses

  1. Erik Bach siger:

    Findes der et services firma, der kan hjælpe en, så man ikke bliver afvist i lufthavnen fx. fordi man ikke har ny ESTA? eller andet der er nødvandigt?

    mvh

    • Marcus Forsberg Marcus Forsberg siger:

      Hej Erik,

      Du kan altid ringe til Udenrigsministeriet og få konkret rådgivning til, hvad du skal bruge, være opmærksom på og lignende 🙂

Skriv et svar til Marcus Forsberg Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *